Jeppe vandt skolernes World Cup 2016

Jeppe vandt skolernes World Cup 2016



Kategori: Bredde, Generelt

Jeppe Haugaard fra Nordagerskolen i Ringe (Faaborg-Midtfyn Kommune) skød sig med imponerende skydning helt til tops ved finalen i Skolernes World Cup i bueskydning 2016. Han kan nu kalde sig den bedste danske bueskytte for 5. – 6. klasser anno 2016

400 Elever, 20 klasser og 4 lokale klubber på Fyn udgjorde rammen for Skolernes World Cup i bueskydning 2016. Inden finaleskydningen, havde alle elever været igennem en introskydning og en kvalifikation til finalestævnet, således at kun de 64 bedste elever skulle skyde til finalerne.

8 klasser var repræsenteret ved finalestævnet som blev afviklet foran Odense slot i Kongens have, Odense, fredag den 23. september 2016.

Vejret denne fredag formiddag var perfekt til bueskydning, og finalisterne var tydeligvis meget spændte og fokuseret på opgaven foran dem. Allerede I indledende runde blev de båret frem af deres hujende klassekammerater med sange og tilråb, som skabte en lydkulisse rundt om den lille bane som mest af alt mindede om en fodboldkamp i Superligaen.

skolernes-world-cup_jeppe-haugaard

Jeppe Haugaard med 3 rene 10´ere ved finalerne i Skolernes World Cup 2016

64 skytter blev til 32 efter første runde. Niveauet fra intro skydningen til finalestævnet havde fået en tak op, og det var tydeligt at mange af eleverne allerede var blevet lidt mere fortrolige med bue og pil.

Endnu var det svært at udpege nogle favoritter, dog havde Jeppe allerede gjort sig bemærket med 3 rene 10´ere som blev fanget af vores fotograf.

Ved semifinaleskydningen var Jeppe næstbedst, og derved var vejen til finalen banet for ham. Finalen bestod af 3 skytter, alle fra 6. klassetrin:

Simon Lohman, Næsby Skole
Jeppe Haugaard, Nordagerskolen
Mathias Jørgensen, Nordagerskolen

Finalen blev afviklet ved 3 pile. Skytterne skulle skyde én pil af gange, hvor deres score efter hver pil blev kaldt op. Således kunne alle følge med i stillingen undervejs, og det skabte en intens stemning blandt alle de øvrige elever som var stimlet sammen omkring finalebanen.

Finalen blev en meget lige affære, hvor skytterne samlede alle pilene omkring centrum af skiverne, men det blev altså Jeppe som med imponerende 9, 9, 10 løb med guldet.

Bedste samlede klasse blev også kåret, og det var ikke overraskende Nordagerskolen 6.a. som løb med den titel.

Verdensstjernen Martin Damsbo kom forbi finalerne ved Skolernes World Cup, og overrakte præmier til de 3 finalister og til den bedste klasse. Han var imponeret over den skydning han så, og opfodrede selvfølgelig de 3 finalister til at gøre mere ved bueskydningen.

Bueskydning Danmarks junior-rapporter team var på pletten lige efter finaleskydningen og fangede Jeppe Haugaard til en kommentar. Se med her.
Du kan i øvrigt se mere end 10 minutters optagelse fra selve Skolernes World Cup finale på Bueskydning Danmarks facebook site. Sendt live fra fredag.

Skolernes World Cup i bueskydning blev afviklet som et sideevent til Hyundai Archery World Cup Finals 2016, som blev afviklet i dagene efter skolernes finaler.

Medier:
TV2 Fyn: Skoleelever med bue og pil
TV2 Fyn: Ulbølle Bueklub varmer op til World Cup
Fyens stifttidende: Ingen fodbold-fordele til bueskydning
Fyens stifttidende: Sydfynsk skole i bueskydningfinale
Udvikling Fyn: 400 skoleelever varmer op til World Cup Finale med bue og pil

Facebook, 2016 Hyundai Archery World Cup Final: Billeder fra Skolernes World Cup

Resultatliste fra Skolernes World Cup 2016

 

skolernes-world-cup3 skolernes-world-cup9 skolernes-world-cup8 skolernes-world-cup11 skolernes-world-cup2 skolernes-world-cup4 skolernes-world-cup5 skolernes-world-cup10 skolernes-world-cup6 skolernes-world-cup12 skolernes-world-cup15 skolernes-world-cup14