Er du klar til at tage næste skridt som træner og styrke dine kompetencer i arbejdet med klubbens let øvede til øvede skytter?
Så er Kandidattræneruddannelsen noget for dig.

Formål

Over fire moduler bliver du klædt på til selvstændigt at planlægge og gennemføre træningen i klubben med høj kvalitet.
Du får en solid forståelse for brugen af de basale tekniske færdigheder og bygger videre på principperne fra Grundtræneruddannelsen.

Målgruppe

Kurset henvender sig til trænere, der allerede har gennemført Grundtrænerforløbet under Bueskydning Danmarks træneruddannelse, og som ønsker flere værktøjer, indsigt og forståelse for træning af let øvede til øvede bueskytter.

Når du har gennemført Kandidattrænerforløbet, kan du trygt og kompetent træne klubbens skytter på næste niveau.

Uddannelsens opbygning

Modul A – Teknik

Modulet fokuserer på teknik og bygger oven på den viden, der er opnået gennem Grundtræner modul A.
Indhold:

  • Expansion, balance og retning
  • Korrekt brug af releasen
  • Timing og rytme i skuddet
  • Kurset er delvist aktivt, og du vil allerede på kursusdagen være aktiv i rollen som træner.

Kurset afholdes lørdag 1. november 2025 i Holstebro. Tilmeldingsfristen er onsdag den 15. oktober 2025

Modul B – Udstyr og trimning

Modulet fokuserer på trimning og opsætning af udstyr og bygger videre på Grundtræner modul B.
Indhold:

  • Forskellige trimningsmetoder
  • Fremstilling af streng
  • Piletest
  • Kurset er delvist aktivt, og du får praktisk erfaring med justering og opsætning af udstyr.

Kurset afholdes søndag 2. november 2025 i Holstebro. Tilmeldingsfristen er onsdag den 15. oktober 2025

Modul C – Mental og fysisk træning

Modulet fokuserer på både fysisk træning og mental forberedelse og bygger videre på Grundtræner modul C.
Indhold:

  • Gennemgang af forskellige typer fysisk træning
  • Sammensætning af øvelser
  • Mental tilgang til konkurrence
  • Også her vil du være aktiv som træner under kurset.

Kurset afholdes lørdag 8. november 2025 i Holstebro. Tilmeldingsfristen er onsdag den 22. oktober 2025

Tilmelding til Kandidattræner Modul A, B og C

Er du klar til at tage næste skridt som træner og udvikle dine kompetencer?
Tilmeld dig Kandidattrænerforløbet i dag – eller send informationen videre til trænerne i din klub, som kunne have glæde af uddannelsen.

Tilmeldingsfristen er onsdag den 15 oktober 2025 for Modul A og B og onsdag den 22. oktober 2025 for Modul C. Du finder tilmeldingslinket her: https://ie.dif.dk/ng/core-ng/#/


Modul D – Trænerrollen (DIF Træner 1 og DIF Træner 2)

Uddannelsen består af 60,5 undervisningslektioner fordelt på to weekender bestående af teoretiske oplæg, idrætsrelevante diskussioner, opgaver og praktiske øvelser.

Udbytte
Når uddannelsen er gennemført vil deltagerne være i stand til at fungere som klubtræner med ansvaret for dit hold og den enkelte udøver. Dette indebærer bl.a.:

  • Med udgangspunkt i udøvernes niveau og alder kunne planlægge sæson-, periode- og lektionsplaner
  • Forstå og anvende grundlæggende psykologiske redskaber i idrætten
  • Anvende og analysere grundlæggende tekniske aspekter i idrætten ud fra simple biomekaniske betragtninger
  • Anvende og analysere grundlæggende fysiske aspekter i idrætten ud fra simple fysiologiske betragtninger
  • Vejlede udøveren i forhold til konkurrence – før, under og efter
  • Udarbejde simple målsætninger, handleplaner og evalueringer sammen med udøveren

Tilmelding
Yderlig information samt tilmelding til DIF Træner 1 findes her: https://www.dif.dk/raadgivning-og-stoette/uddannelse/dif-traener-1
Yderlig information samt tilmelding til DIF Træner 2 findes her: https://www.dif.dk/raadgivning-og-stoette/uddannelse/dif-traener-2