Tips til et stærkt comeback i jeres klubber efter corona

Tips til et stærkt comeback i jeres klubber efter corona



Kategori: Generelt

Et nyt år er skudt igang og desværre lod vi ikke COVID-19 bag os, da vi sprang ind i det nye år. Nye restriktioner er kommet til, og foreningsaktiviteter er derfor forsvindende få. Få tips til, hvordan I får det bedste ud af den ufrivillige ventetid. 

Et nyt år er skudt i gang, og desværre har COVID-19 fortsat så godt tag i hele landet, at myndighederne har valgt at sænke forsamlingsforbuddet til max fem personer.

De nye restriktioner kræver en dyb indånding, og savnet efter foreningslivet er stort. Vi håber, at I formår at holde modet oppe og har samlet nogle tips til, hvordan I kan udnytte ventetiden bedst muligt:

  • Hold medlemmerne varme via Facebook
    Til trods for, at der ikke er normale aktiviteter i jeres klub grundet corona, men derfor kan I godt mindes klubben og alle de gode oplevelser virtuelt. Dette kan blandt andet gøres igennem engagerende opslag på Facebook, hvor indholdet lægger op til, at man i kommentarfeltet kan dele kluboplevelser eller tagge savnede holdkammerater.
    Hent inspiration til Facebook her

 

  • Opkvalificer jeres trænere under corona-ventetiden
    Selvom jeres trænere ikke kan udvikle sig på vanlig vis, kan I udnytte ventetiden til at styrke deres kompetencer. Det kan ske hjemme fra stuen med et eller flere af DIF’s gratis kurser i Idrættens E-læring. De kan fx tage kurset Børn og unges udvikling, kurset Træningsmiljøet eller et af de mange andre kurser. Find dem alle her.

 

  • Gør klar til at tage imod nye i klubben efter corona-pausen med Bueskolen
    I knap et år har COVID-19 påvirket vores foreningsliv, men mange bueklubber oplever stadig en øget efterspørgsel. Det kan godt være lidt overvældende lige når man starter klubben op igen, brug derfor ventetiden på at forberede en Bueskole i jeres klub.
    I har mulighed for at booke et online møde med Bueskydning Danmarks udviklingskonsulent Astrid Carstensen. Det kan være et møde for at høre mere om hvad bueskolen er, det kan være et planlægningsmøde af jeres kommende Bueskole eller noget helt tredje, kontakt hende her.

 

  • Få styr på jeres målgrupper
    I knap et år har COVID-19 skygget for foreningsidrætten, men selvom det meste idræt er sat midlertidig på pause, er der lys forude. Udnyt ventetiden til at blive skarpe på jeres målgrupper, så I kommer godt fra start, når foreningsidrætten åbner igen.
    Tag DIF’s e-læringskursus og få inspiration til arbejdet med eksisterende og nye målgrupper i et fastholdelses- og rekrutteringsperspektiv.

 

  • Planlæg klubbens aktiviteter med et årshjul
    Brug den ufrivillige ventetid til at styrke planlægningen og koordineringen i jeres forening. Skab overblik med et årshjul. Hent en kort guide og en simpel skabelon her.
    Du kan også tage DIF’s nye e-læringskursus om emnet.