Træningen på talentcentrene i Aarhus og Taastrup aflyses grundet Covid-19

Træningen på talentcentrene i Aarhus og Taastrup aflyses grundet Covid-19



Kategori: Elite, Generelt, Ungdom

Nye Covid-19 restriktioner træder i kraft onsdag den 9. december i 38 kommuner med særlig høje smittetal. Det medfører bl.a., at al indendørs idræt må lukke ned frem til foreløbig den 3. januar 2021

De berørte kommuner er Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Faxe, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lejre, Lyngby-Tårbæk, Odense, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Slagelse, Solrød, Tårnby, Vallensbæk, Vordingborg og Aarhus.

Dette betyder selvfølgelig at træningen i Talentcenter TIK & Talentcenter Aarhus lukkes ned i ovennævnte periode.

Vi skal i stedet have gang i hjemmetræningen endnu engang. Løbeture og hjemmetræning bliver for mange nu muligheden for at få lidt motion over julen. Team Danmark har lagt en masse inspiration ud til øvelser uden vægte, som du kan træne derhjemme.

Dem finder du her: Team Danmark – Træn hjemmefra!

Husk at du finder mere info vedr. Covid-19 her på Bueskydning Danmarks hjemmeside: Covid-19 – Bueskydning Danmark