Udtagelseskriterier EM Inde 2019

Udtagelseskriterier EM Inde 2019



Kategori: Elite, Info omkring landsholdet, Ungdom

Alle danske recurve og compound skytter har mulighed for at deltage i inde EM 2019, uanset om man er, tidligere har været eller aldrig har været på et bruttolandshold.

Udtagelsesproceduren starter den 1. november.

Inden den 5. november 2018 skal de skytter, der ønsker at skyde om udtagelse, melde dette på mail til Holdleder Dan Hansen på hans mailadresse. Her skal også angives, om der skydes efter en plads som senior eller junior. Går man efter en seniorplads, skal man også stille op i seniorrækkerne til stævnerne frem mod udtagelsen.

Denne tilkendegivelse er bindende hvad angår klasse, og efter 1. januar 2019 er den også bindende hvad angår deltagelse, såfremt skytten udtages. Dette betyder, at skytter der ikke har trukket sig inden 1. jan. 2019 skal betale evt. udgifter, som Forbundet har haft for den enkelte skytte, der bliver udtaget, såfremt de efterfølgende melder fra.

Umiddelbart efter den 5. november bliver det oplyst, hvem der går efter EM-pladserne.

Danmark kan stille med tre skytter i hver klasse, men for at komme i betragtning skal nedenstående opfyldes:

  • Skytternes 3 bedste resultater fra stævner i perioden 1. november 2018 til og med den 27. januar 2019 vil danne grundlag for udtagelsen.
  • I tilfælde af pointlighed i en klasse hvor mere end 3 har kvalificeret sig, vil skytten med den højeste score for 2 stævner, danske (ikke aftenstævner) eller World Cups, blive udtaget. Hvis der fortsat er lighed, bliver det scoren for 3 stævner osv.
  • På nuværende tidspunkt er der planlagt nogle indendørs stævner i Danmark, men også udenlandske stævner kan bruges som udtagelse. Deltager du i udenlandske stævner, skal du meddele dette til Holdleder Dan Hansen på hans mailadresse, samt eftersende en resultatliste.
  • For at en skytte kan udtages, skal skytten skyde mindst tre stævner og der skal opnås enten A-kravet (skudt 1 gang) eller B-krav (skudt 2 gange) senest 27. januar 2019.
  • Skytten skal have et stævneresultat i perioden 1. jan. – 27. jan. 2019.
Compound: A-krav (1x) B-krav (2x)
Herre: 590 point 585 point
Dame: 582 point 576 point
Herre Junior: 583 point 577 point
Dame Junior: 576 point 566 point
Recurve: A-krav (1x)  B-krav (2x)
Herre: 580 point 572 point
Dame: 575 point 569 point
Herre Junior: 579 point 573 point
Dame Junior: 570 point 557 point

Skyder man med pile med en diameter over 9,3mm, er kravet 1 point højere for hver klasse.

Det understreges, at bliver man udtaget til EM indendørs, bliver man ikke automatisk optaget på et fremtidigt bruttohold.

Udtagelsen vil blive offentliggjort umiddelbart efter den 27. januar 2019, og beslutningen om, hvem der skal deltage, vil blive gjort på baggrund af de points, der er observeret/indberettet.

Økonomi
Et sandsynligt bud på en økonomisk ramme for en selvbetaler er ca. 11.000 kr.

Bueskydning Danmark forventer at støtte enkelte skytter økonomisk. Denne støtte er dog afhængig af endeligt budget 2019, som endnu ikke er på plads. Støtten vil blive meldt ud til kandidaterne primo december.

Bueskydning Danmark

25. oktober 2018

Download (PDF, 552KB)