Udtagne skytter til EM 3D – og skytterepræsentant for 3D (Felt)

Udtagne skytter til EM 3D – og skytterepræsentant for 3D (Felt)



Kategori: Elite, Info omkring landsholdet
Tags: ,

Jeg skal herved beklage, at vi ikke har lagt denne liste op tidligere – Men når folk udfører en opgave som frivillig, kan det jo ske, at de i kampens hede overser en ting – såsom at sende kopi af mail til sekretariatet. Det er desværre sket i dette tilfælde – men.. Bedre sent end aldrig – og skytterne er naturligvis informeret.

Nu er alle ti udtagelsesskydninger godt overstået, og det har været meget spændende at følge med i resultaterne fra stævnerne.

Vi ved jo ikke på forhånd, hvor mange der vil stille op i de forskellige buetyper. Man kan dog ikke komme udenom at Herre Instinktiv klassen havde mange deltagere, ikke mindst en spændende afgørelse mellem nummer et og to. Vi har derfor besluttet at sende to deltagere af sted i denne klasse med tilskud og ikke kun en skytte, som først meldt ud.

Dermed er følgende udtaget til EM:

Dame Langbue:
Augusta Høirup Strandberg (med tilskud)
Carin Eriksson (med tilskud)
Stine Munch Hansen (med tilskud)

Herre Langbue:
Martin Jørgensen (med tilskud)
Jes Lysgaard (med tilskud)
Torben Julius (med tilskud)

Dame Compound:
Kirstine Godskesen (med tilskud)
Maria Olsen (selvbetaler)

Herre Compound:
Jacob Steffensen (med tilskud)
Stig Andersen (med tilskud)
Jozcef Csikos (med tilskud)

Herre Barbue:
Claus Vigen Kjær Larsen (med tilskud)
Mikael Bo Hansen (med tilskud)
Thomas Lefevre (selvbetaler)

Dame instinktiv:
Josefine de Roepstorff (med tilskud)

Herre Instinktiv:
Zibrandt Christensen (med tilskud)
Frank Christiansen (med tilskud)
Bruno Christiansen (selvbetaler)

Til orientering er Claus Kjær Vigen Larsen blevet valgt som skytterepræsentant for 3D – Kontakt oplysninger kan findes nederst på siden her.