Vigtige datoer for ungdomslandsholdets sæson 2020

Vigtige datoer for ungdomslandsholdets sæson 2020



Kategori: Info omkring landsholdet, Ungdom

Her finder du information om aktiviteterne og datoer for ungdomslandsholdets 2020 sæson. Ønsker du at være en del af ungdomslandsholdet i 2020, og er du kadet eller juniorskytte, er nedenstående datoer vigtige for dig.

Træningsaktiviteter
Der vil igennem året blive afviklet træningsaktiviteter for ungdomslandsholdet. Ungdomslandsholdets sæson startes op med en træningssamling for bruttogruppen af skytter, som deltog på ungdomslandsholdet i 2019, og sæsonen afsluttes ligeledes med en tilsvarende træningssamling for alle bruttoskytter. Alle øvrige aktiviteter for ungdomslandsholdet, er for skytter som skal deltage i ungdomslandsholdets internationale opgaver. Til træningssamlingerne vil du blive indkaldt via invitation.

Er du i tvivl om du hører til i bruttogruppen af ungdomslandsholdet, gælder følgende:

  • Du var deltagende ved ungdomslandsholdets aktiviteter i 2019
  • Du er i sæson 2020 kadet eller juniorskytte

Træningssamlinger
9-10. april 2020 (Brøndby)
Årets første træningssamling afholdes på landsholdscenteret i Brøndby. Træningssamlingen er for alle bruttolandsholds skytter fra 2019. Så hvis du har deltaget på bruttolandsholdet i 2019, bliver du inviteret til samlingen.

28-29. november 2020 (Brøndby)
Årets sidste træningssamling afholdes på Landsholdscenteret i Brøndby. Træningssamlingen er for alle bruttolandsholdsskytter fra 2020. Hvis du har været udtaget til ungdomslandsholdet i 2020, bliver du inviteret til samlingen.

Rejseaktivitet – I 2020 er der planlagt følgende aktiviteter:
Grand Prix England (ca. 28. apr. – 3.maj)
Støtte: 100% selvfinansiering

European Youth Cup (6-11. juli)
Støtte: 100% selvfinansiering
Forud for EYC afholdes der 1 samling:
27-28. juni 2020
Træningssamlingen er udelukkede for skytter der skal deltage i EYC eller EM.

European Championship (16-23. august)
Støtte: 2500kr ved udtagelse
Forud for EM afholdes der 2 samlinger:
18-19. juli 2020
8-9. august 2020
Træningssamlingerne er udelukkede for skytter der skal deltage i EM.

Udtagelsesprocedure
Udtagelsesproceduren for aktiviteterne bliver offentliggjort i løbet af marts måned. Bueskydning Danmarks sportslige ledelse er ansvarlig for udtagelse af ungdomslandsholdet.

Skytter som ikke indgår i bruttotruppen for ungdomslandsholdet, har mulighed for at kvalificere sig til internationale opgaver via udtagelsesstævnerne og dermed gøre opmærksom på sig selv for en optagelse på ungdomslandsholdet. Skytten skal inden d. 1. april gøre Bueskydning Danmarks sportslige ledelse opmærksom på, at skytten ønsker at gå efter udtagelse i 2020. Henvendelse sendes til kr@bueskydningdanmark.dk

Udtagelsesstævner
Alle udtagelsesstævner for 2020 er endnu ikke fastlagt, men de kendte datoer er:

29. marts 2020 – Vejle

17. maj 2020 – Taastrup

7. juni 2020 – Holstebro

Den endelige liste med udtagelsesstævner bliver offentliggjort i forbindelse med udtagelsesproceduren.

Har du spørgsmål til ovenstående, så kontakt Sports- og udviklingschef Kenn Romme HER