Webinar: GO LIVE og fasthold medlemmerne under corona

Webinar: GO LIVE og fasthold medlemmerne under corona



Kategori: Generelt

Livestreaming hjemme fra stuerne er blevet et vigtigt greb i kampen for at holde kontakten til medlemmerne – er jeres klub kommet i gang? Idrættens Medieudvalg udbyder nu et webinar i strategisk og praktisk livestream.

Corona spænder ben for foreningsidrætten, og det er efterhånden mange måneder siden, at vi har kunnet mødes og træne under normale forhold i klubberne. Og desværre må vi holde ud lidt endnu.

I mellemtiden er det vigtigt at fastholde kontakten til medlemmerne – her kan inspirerende LIVESTREAM være et stærkt værktøj.

Et webinar – to mulige datoer
Idrættens Medieudvalg tilbyder nu en hjælpende hånd til forbund og foreninger, der gerne vil fastholde kontakten til medlemmerne via livestream.

Webinaret: GO LIVE og fasthold medlemmerne er gratis og finder sted via Zoom:

  • onsdag den 24. februar fra kl. 16-1
  • torsdag den 25. februar fra kl.18-20

Sidste frist for tilmelding er mandag den 22. februar.  Tilmelding er bindende og sker på dette link

Bemærk, at der er et max på 100 deltagere pr. webinar, og pladserne uddeles efter først til mølle-princippet.

Både målrettet begyndere og øvede
Webinaret er tilrettelagt, så både nybegyndere og øvede livestreamers går hjem med ny viden og konkrete råd.

Målgruppen kan både være forbundsansatte som fx udviklingskonsulenter og frivillige fra foreningslivet.

 

PÅ WEBINARET LÆRER DELTAGERNE BL.A.: 
  • Vurdere, hvornår en aktivitet egner sig til live-streaming
  • Producere gode billeder og god lyd – det kan deltagerne også tage med sig, når der skal laves produktioner, der ikke skal live-streames
  • Vurdere hvilke steder og lokaler, der egner sig til en live-streaming, og hvordan man bedst dækker aktiviteten på lokationen med sin live-streaming
  • Vurdere hvilke platforme, der egner sig bedst til din live-streaming
  • Få indblik i større set-ups med flere kameraer mv.