Internationale stævner for Ungdom Ude 2017

Internationale stævner for Ungdom Ude 2017



Kategori: Elite, Info omkring landsholdet
Tags: ,

UDTAGELSER FOR UNGDOM 2017
For ungdommen i Bueskydning Danmark er det helt store mål, VM i Argentina til oktober. Der er god tid til forberedelserne, men inden oktober er der to internationale EYC, europæiske junior cup, i april i Grækenland og til juli i Kroatien.

Som det kan ses af den samlede oversigt over internationale skive-stævner, satser Bueskydning Danmark på EYC i Kroatien, dog kun med fuld selvbetaling. På turen vil der være holdleder.

  • EYC i Grækenland. Turen er 100% selvbetaling.
    Der deltager 5 skytter og Bueskydning Danmark stiller en holdleder til rådighed.
  • EYC i Kroatien. Turen er 100% selvbetaling og Bueskydning Danmark sender holdleder/træner med. Stævnet vil være en god forberedelse til VM, men det er ingen betingelse at deltage for at blive udtaget til VM. Der kan deltage 4 skytter i hver klasse.
    Skytter der vil prøve at skyde sig til en plads på turen skal senest den 6. april meddele dette på mail til sportschef@bueskydningdanmark.dk.
    Kravet til EYC-2 skal være opnået i perioden 1 april til og med 18 juni.
  • UVM i Argentina. Her sender Bueskydning Danmark 6-7 skytter af sted med et fast tilskud (svarende til 50 % af budgetteret udgift). Med på turen vil der være holdleder og træner. Der kan deltage 3 skytter i hver klasse. Det er muligt for skytter at deltage med 100% selvbetaling. Mesterskabet tæller med i kvalifikationen til Youth Olympics for skytter født mellem 01-01-2001 til 31-12-2003.
    Kravet til UVM skal være opnået i perioden 1 april til og med 27 august.

Bemærk at skytter uden for bruttolandholdstruppen har mulighed for at kvalificere sig til udtagelse og samtidig gøre opmærksom på sig selv for en optagelse på ungdomslandsholdet.

Udtagelse
For at komme i betragtning til udtagelse, med eller uden støtte, skal minimumspoint i nedenstående tabel skydes. Kravene kan skydes til alle registrerede stævner i kvalifikationsperioden, hvor der kan skydes rekorder. Skyder skytten kravet til et stævne uden for Danmark er det skyttens eget ansvar at sende resultatlisten til sportschef@bueskydningdanmark.dk.

Den sportslige ledelse i Bueskydning Danmark udtager skytter med udgangspunkt i det opnåede pointkrav efter kvalifikationsperioden er afsluttet. Derudover lægges der ved udtagelsen vægt på medaljepotentiale i kategorien, aktuelt udviklingspotentiale, konstanthed og træningsdedikation.

Bueskydning Danmarks sportslige ledelse kan også udtage skytter, selv om pointkravet ikke er opnået.

VM med tilskud
Støtte til UVM tildeles således:

  • I hver kategori i junior og kadet er der støtte til én skytte, der er udtaget og har skudt kravet til “VM med tilskud” i tabellen nedenfor.

Hvis der er flere end én skytte, der har gjort det, så udbetales støtten til:

  • Den af de skytter i hver kategori, der er udtaget til UVM, som har det bedste gennemsnit i kvalifikationsskydning over 4 stævner – hvoraf to skal ligge i juli-august.

Støtten er på kr. 7.500 til UVM.

 

Morten Holm-Nielsen
Sanne Rahbek
Finn Trærup-Hansen

EYC og VM uden tilskud VM med tilskud
Herre Junior Recurve 600 625
Herre Kadet Recurve 585 625
Dame Junior Recurve 575 605
Dame Kadet Recurve 575 600
Herre Junior Compound 670 675
Herre Kadet Compound 655 665
Dame Junior Compound 645 655
Dame Kadet Compound 640 640

Du kan downloade oventstående her.