Nye stævneformer

Nye stævneformer

I dette online stævnekatalog finder i inspiration til 6 forskellige spændende nye stævnetyper i bueskydning.

Alle klubber er mere end velkommen til at afvikle nye og spændende stævneformer inden for bueskydning. Det er muligt at lave en af de beskrevne stævne, justere en lille smule eller lave sit helt eget stævnekoncept. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Dette stævnekatalog er inspiration og hjælp til nemt og hurtigt at komme i gang med at afvikle nye typer buestævner.

I Bueskydning Danmark er ca. 1/3 af medlemmerne stævneaktive, hvilket er relativt lavt når vi ved at stævneoplevelser, fællesskab og gode oplevelser med sin sport er med til at fastholde medlemmer i sporten. Der kan være mange årsager til man som skytte ikke er stævneaktiv. Vi ønsker med disse nye stævnetyper at gøre det mere attraktivt for flere skytter at være stævneaktive og hurtigere efter deres start i bueskydning have deres første stævneoplevelse.

Disse nye stævnetyper er ikke en erstatning for vores allerede velfungerende stævner, det er derimod et supplement, som skal bidrage til at flere skytter har lyst og mulighed for at blive stævneaktive.

Herunder finder I en teaser for hvert af de 6 stævner, som indeholder en kort beskrivelse. vækker det interesse er det muligt at finde uddybende information ved at tilgå A-Z guiden for stævnet.

Rigtig god fornøjelse!

KUN FANTASIEN SÆTTER GRÆNSER

Ønsket med dette stævnekatalog er at inspirere de danske bueklubber til at afvikle nye og spændende stævner i bueskydning, hvor man tænker ud af boksen og henvender sig til en anden målgruppe end dem der allerede går til stævner i bueskydning. Tag et kig på jeres medlemmer, skal de ikke alle sammen have lov til at få nogle gode stævneoplevelser med bueskydning?
Som klub skal man have for øje at stævnedeltagelse er med til at øge fastholdelsen af medlemmer og det er derfor en rigtig god ide at tilbyde alle sine medlemmer stævnemuligheder i deres øjenhøjde.

Det behøver ikke at kræve de store ressourcer at afvikle et stævne i bueskydning. Gør det på jeres måde, så det giver mening for jeres klub, i de faciliteter i har til rådighed og til den målgruppe i ønsker at skabe en god stævneoplevelse for.

Afvikler I eller overvejer I at afvikle et af disse 6 stævner eller et andet nyt og spændende stævnekoncept, må I meget gerne kontakte Bueskydning Danmarks udviklingskonsulent. Som står klar vil at være behjælpelig med sparring på afviklingen af stævnet, hjælp til at sprede budskabet og generelt bare gerne vil hjælpe med at få stablet nogle nye og spændende stævner på benene. Find kontaktoplysninger her.

KUN FANTASIEN SÆTTER GRÆNSER

Her kan du se hele stævnekataloget samlet.