Hele 17 af de 22 danske skytter klarede cuttet til eliminationsrunderne ved 3D EM i Göteborg.
Eliminationsrunderne skydes torsdag, og med 17 danskere videre, ser det stadig meget lovende ud.
I dame barbue er Stine Kjær Andersen og Ann Lisa Pedersen videre, og i herre barbue er Claus Kjær Vigen Larsen videre. Begge barbueklasser skyder elimination torsdag formiddag.
Her skal også Kirstine Godskesen og Sisse Gram i Dame compound skyde samt Stig Andersen, Jozsef Csikos og Erik P. Nielsen i Herre compound i aktion.
Pernille Olsen i dame compound fik en fantastisk 2. plads i kvalifikation, hvilket betyder at hun kan slappe af torsdag og først træder først ind i semifinalerne, som skydes fredag formiddag.
Torsdag eftermiddag skyder langbue og instinktiv klasserne. Her er Danmark også flot repræsenteret. I herre instinktiv skal Frank Christiansen og Zibrandt Christensen i ilden, og i dame instinktiv skal Josefine skyde.
I langbue-klassen skal Carin Eriksson og Ann Dorthe Pedersen skyde, og hos herrerne skal vi se Christian Jørgensen.
Vi har to langbueskytter videre, som springer torsdagens skydninger over, da Stine Munch Hansen blev nr. 2 i kvalen hos kvinderne, og Martin Foged Jørgensen skød sig til en suveræn 1. plads ved herrerne.
Det bliver spændende at se det nye eliminationssystem, hvor skytterne skyder direkte mod hinanden og vinderen går videre.
DANMARKS TRUP, EM I SVERIGE
Dame compound
Kirstine Godskesen, Holstebro Bueskytteforening
Pernille Olsen, Kalundborg Bueskytteforening
Sisse Gram, Aabenraa Bueskyttelaug
Dame Langbue
Stine Munch Hansen, Arcus
Carin Eriksson, Køge Bueskyttelaug
Ann Dorthe Pedersen, Trelde Næs Bueskydning
Dame Barbue
Stine Kjær Andersen, Lavia København
Ann Lisa Pedersen, Trelde Næs Bueskydning
Dame Instinktiv
Josefine de Roepstorff, Københavns Bueskyttelaug
Ninna Quaade Nielsen, Pamhule
Herre Compound
Stig Andersen, Arcus
Jozsef Csikos, Varde Bueskyttelaug
Erik P. Nielsen, Nr. Snede Bueskyttelaug
Herre Langbue
Martin Foged Jørgensen, Ulbølle Sg&If
Christian Jørgensen, Christiansfeld
Jes Lysgaard, Lyngby Bueskyttelaug
Herre Barbue
Claus Kjær Vigen Larsen, Københavns Bueskyttelaug
Mikael Bo Hansen, Randers Bueskyttelaug
Thomas Lefevre, Lavia København
Herre Instinktiv
Frank Christiansen, Aabenraa Bueskyttelaug
Jørgen Colfach Poulsen, Pamhule
Zibrandt Christensen, Christiansfeld
FAKTA OM 3D EM I SVERIGE
Officel website: https://www.3dec2018.se/
Livescore: http://www.ianseo.net/Details.php?toId=3153