World Archery foreslår nu officielt compound som disciplin til OL2028

World Archery foreslår nu officielt compound som disciplin til OL2028



Kategori: Elite

Compound bliver nu officielt vurderet til optagelse på det olympiske program, sammen med den nuværende Recurve afvikling. Det skal genre på programmet på LA28 Olympic Games.

Indstillingen fra World Archery går på en indendørs afvikling af compound for mænd, kvinder og mix-hold, og vil blive afviklet over 3 dage under det olympiske program.

At afvikle compound på 18 meter indendørs, vil sammenlignet med 70 meter udendørs recurve format, klart fremstå som 2 forskellige event, hvilket er et vigtigt punkt i forhandlinger med IOC. Samtidig bygger World Archery videre på den succesfulde indoor archery circuit som allerede er veletableret i USA, værtsnationen for OL 2028.

Den Internationale Olympiske Committee, vil nu behandle indstillingen sammen med de øvrige indstillinger fra andre sportsgrene, før der træffes en endelig beslutning.

Bueskydning vokser på den olympiske scene. I år kan vi fejre 50 års jubilæum siden tilbagevænden til det olympiske program. Bueskydning var tidligere på OL programmet helt tilbage ved legene i 1900-1908 og 1920, siden kom en 52 års pausen, indtil OL 1972 hvor bueskydning igen var på programmet.

Siden da er antallet af olympiske medaljesæt til bueskydning gået fra 2 til 5, da man introducerede recurve hold konkurrence og nu også mix hold ved seneste OL 2020 i Tokyo.

Læs hele artiklen om indstillingen af compound her

Måske skal de her drenge skyde om OL medaljer til Danmark i 2028!