Åben for tilmelding til DIF Træner 1 og 2

Åben for tilmelding til DIF Træner 1 og 2



Kategori: Bredde, Generelt, Kursus, Ungdom
Tags: , ,

DIF har nu åbnet for tilmeldingen til både DIF træner 1 og 2 som afvikles i efteråret 2021. 

DIF TRÆNER 1

Start den gode trænerudvikling her. DIF Træner 1-uddannelsen giver trænerne en generel introduktion til at fungere som træner i en idrætsforening. Med uddannelsen får trænerne basale redskaber og forståelse for den idrætsverden, de er en del af. Uddannelse kommer både omkring fysisk træning, trænerrollen, idræt for børn og unge samt idrætsskader.

Udbytte indebærer bl.a.:

  • Kommunikation med forskellige interessenter (udøvere, forældre, trænere, ledere)
  • Forståelse for udviklingsmæssige forskelle på børn og voksne i forhold til træningen
  • Viden om forebyggelse af idrætsskader og betydningen af korrekt genoptræning
  • At kunne udvælge og overordnet forklare indholdet i et træningsprogram – herunder opvarmningsprogram og udstrækning

DIF træner 1 er en del af Bueskydning Danmarks grundtræneruddannelse og vi opfordrer alle trænere til at deltage i kurset, da kurset omhandler emner som ikke er en del af Bueskydning Danmarks egen træneruddannelses materiale og kurser. Det er relevant for dit virke som træner i bueskydning.

Brøndby – Søndag den 26. september 2021

Aarhus – Lørdag den 2. oktober 2021

Kurset er en blanding af tilstedeværelseskurser og e-læring.

??SIDSTE TILMELDING 26. august 2021??

DIF TRÆNER 2

DIF Træner 2-uddannelsen gør deltagerne i stand til at fungere som trænere med ansvaret for årsplanlægningen. De får viden og redskaber til at arbejde med deres rolle som trænere og træningsplanlæggere. De får en større forståelse for de mange faktorer, der indvirker på træning og præstation – fra konditionstræning, ernæring og skadeforebyggelse til de mentale aspekter.

Udbytte indebærer bl.a.:

  • Med udgangspunkt i udøvernes niveau og alder kunne planlægge sæson-, periode- og lektionsplaner
  • Forstå og anvende grundlæggende psykologiske redskaber i idrætten
  • Anvende og analysere grundlæggende tekniske aspekter i idrætten ud fra simple biomekaniske betragtninger
  • Anvende og analysere grundlæggende fysiske aspekter i idrætten ud fra simple fysiologiske betragtninger
  • Vejlede udøveren i forhold til konkurrence – før, under og efter
  • Udarbejde simple målsætninger, handleplaner og evalueringer sammen med udøveren

DIF træner 2 er en del af Bueskydning Danmarks kandidattræneruddannelse og vi opfordrer alle trænere på dette niveau til at deltage i kurset, da kurset omhandler emner som ikke er en del af Bueskydning Danmarks egen træneruddannelses materiale og kurser. Det er relevant for dit virke som træner i bueskydning.

Brøndby – 1. weekend den 30. – 31. oktober 2021
Brøndby – 2. weekend den 20. – 21. november  2021

Kurset er en blanding af tilstedeværelseskurser og e-læring.

??SIDSTE TILMELDING 24. september 2021??

SÅDAN GØR DU

Er du interesseret i at deltage i en eller begge træneruddannelser? Så kontakt Bueskydning Danmark her, som godkender og koordinerer din tilmelding.

Find mere information og hent indbydelse i PDF her.

Download (PDF, 3.71MB)