Buernes Dag 2019

Buernes Dag 2019



Kategori: Bredde, Generelt

Den 25. august afholdte 15 lokale bueskubber og Bueskydning Danmark Buernes Dag 2019 som er et landsdækkende åbent hus-arrangement. 

De lokale bueklubber havde inviteret alle interesseret til at komme på besøg og prøve kræfter med bueskydning. Buernes Dag blev afviklet søndag den 25. august fra 12-15 i strålende solskinsvejr. Vejret var næsten for godt til at tiltrække besøgende til at være aktive i det varme vejr. Der har været gang i den i hele landet og der har været et rigtig flot fremmøde til Buernes Dag 2019. Der var i alt 630 personer på besøg i vores 15 bueklubber som deltog i Buernes Dag 2019. Det betyder at vores klubber i gennemsnit havde 42 gæster på dagen. FLOT KLARET!

Billede fra Buernes Dag i Frederiksværk

Bueskydning Danmark havde som noget nyt udviklet en del forskelligt materiale for at støtte klubberne i deres afvikling af buernes dag. Materialet indeholdte fx en afviklingsguide, en guide til at oprette en Facebookbegivenhed, skabeloner til at lave klubfolder, diplomer og pressemeddelelse. Materialet er blevet taget godt imod af klubberne og de mener alle at det har været nemt at benytte. Der har også været ønsker til nyt materiale til næste års Buernes dag som Bueskydning Danmark vil prøve at imødekomme.

Vi ser frem til næste års Buernes Dag som vil blive afholdt i august/september måned, i får besked så snart datoen er fastlagt.