Buernes Dag 2021 – Den største nogensinde

Buernes Dag 2021 – Den største nogensinde



Kategori: Bredde, Generelt
Tags: ,

Buernes dag 2021 løb af staben den 5. september 2021 og blev den største Buesnes Dag nogensinde! 

22 danske bueklubber over hele landet bød velkommen til Buernes Dag søndag den 5. september. Buernes Dag er et åbent hus-arrangement hvor de danske bueklubber byder alle interesseret velkommen i klubben til at prøve kræfter med bueskydningens ædle kunst.

I år deltog hele 22 bueklubber, hvilket er det højeste antal siden den første Buernes Dag tilbage i 2015. De 22 klubber fik besøg af omkring 800 interesseret gæster. Det er ligeledes det højeste antal registeret besøgende til en Buernes Dag.

Et par kommentarer fra nogle af arrangørerne

” Dagen forløb superfint. God tidsspredning af de besøgende. Mange gode snakke om bueskydning og stor interesse for at blive medlem af klubben.”

” Det var en super dag, alle børnene gik glade her fra med en god oplevelse, de fik den information de havde brug for. Så helt samlet en god dag”

” Super god og sjov, dejligt med nye ansigter”

”En god dag, glade deltagere og hjælpere”

” Rigtig fin måde at komme ud til folk”

Bueskydning er en sport for alle!

Bueskydning er en sport for alle

Det viser alders- og kønsfordelingen på de besøgende også. 46% af de besøgende var kvinder og 54% mænd. 45% af de besøgende var børn/unge og de resterende 55% var voksende.

Bueskydning er en sport for alle, det samme er Buernes Dag. Alle klubber under Bueskydning Danmark kan gratis deltage i Buernes Dag. Hele 86% af de deltagende klubber vil anbefale andre klubber at deltage. Det er et kvalitetsstempel af konceptet fra klubberne. De deltagende klubber modtager en helt masse materiale fra Bueskydning Danmark til at lave markedsføring og afvikle dagen bedst muligt. 

Vi glæder os over den store deltagelse til dette års Buernes Dag fra både besøgende og klubber. Nu ser vi frem til at invitere til Buernes Dag 2022.

 

Stemningsbillede fra Buernes Dag 2021 i Esbjerg.

Stemningsbillede fra Buernes Dag 2021 i Galten.

Stemningsbillede fra Buernes Dag 2021 i Holstebro.

Stemningsbillede fra Buernes Dag 2021 i Thy.

Stemningsbillede fra Buernes Dag 2021 i Aalborg.

Stemningsbillede fra Buernes Dag 2021 i Lammefjorden.