Buernes Dag 2023

Buernes Dag 2023



Kategori: Bredde

14 klubber har allerede tilmeldt sig Buernes Dag 2023. Skal jeres klub være med?

Buernes Dag ligger i år søndag d. 3. september i tidsrummet kl. 12-15 i jeres klub.

Buernes Dag handler i sin simpelhed om at skabe synlighed i lokalområdet. Formålet med Buernes Dag er selvfølgelig at gøre flere interesserede i bueskydning og samtidig få synliggjort jeres lokale bueklub og de tilbud som foreningen rummer. Med Buernes Dag får klubben mulighed for at tilbyde prøveskydning og promovere sit tilbud i sit lokalområde på en god og landsdækkende måde.

Alle klubber under Bueskydning Danmark kan tilmelde sig gratis, og klubben får materiale og sparring der kan anvendes til afholdelse af dagen som bl.a.

  • Plakat til ophæng i lokalområdet
  • Postkort til omdeling
  • Pressemeddelelse til lokalmedier
  • Udkast til flyer
  • Afviklingsguide
  • Facebookguide og grafisk materiale hertil
  • Mulighed for annoncering på Facebook
  • Mulighed for konsulenthjælp til opstart af en Bueskole

Sidste tilmeldingsfrist er mandag d. 5. juni!

Vi glæder os til at modtage jeres klubtilmelding!