Bueskydning Danmark åbner officielt nyt Talentcenter

Bueskydning Danmark åbner officielt nyt Talentcenter



Kategori: Elite, Generelt, Talent

Bueskydning Danmark har indgået 3-parts aftale med Silkeborg IF Bueskydning og Silkeborg Kommune om driften af et talentcenter i Silkeborg 

Det har været undervejs i nogle måneder, men nu er kontrakten endelig underskrevet og herved kan vi nu officielt meddele at Talentcenter Silkeborg er en realitet.

I et samarbejde imellem Bueskydning Danmark, Silkeborg IF Bueskydning og Silkeborg Kommune, tilbyder vi regionens talentfulde skytter talenttræning på talentcenter Silkeborg i 2024 og 2025.

Talentcenter Silkeborg blev en realitet, efter at Talentcenter Holstebro lukkede ned i efteråret 2023, og skytterne er allerede i fuld gang med træningen. Talentcenter Silkeborg hviler på Bueskydning Danmarks talentplatform, hvor også Talentcenter Taastrup, og Talentcenter SYD (Broby) tilbyder træning for ungdomsskytter i Danmark.

Du kan læse mere om Bueskydning Danmarks talentarbejde, og om Talentcentrene her: Bueskydning Danmark Talentudvikling