Bueskydning Danmark søger medarrangør til camps!

Bueskydning Danmark søger medarrangør til camps!



Kategori: Bredde, Camp, Ungdom

Her i efteråret skal Bueskydning Danmark afvikle to camps – én i Østdanmark og én i Vestdanmark De to camps har fokus på bueskydning og sociale aktiviteter, men også leg og personlig udvikling vil blive integreret. Det er her, der er muligheder for at møde nye og gamle venner i bueskydning, samt lære at være på camp.

DOG mangler Bueskydning Danmark én klub i Østdanmark og én klub i Vestdanmark til at være medarrangør, da det ikke er muligt at afholde de to camps uden medarrangører. De to camps afholdes her i efteråret 2023:

Vestdanmark: den 10.-12. november 2023
Østdanmark: den 6.-8. oktober 2023

Bueskydning Danmark vil stå for den administrative del ift. markedsføring, invitation, deltagerregistrering, budget til klubben, trænere osv.

Det medarrangørerne skal stå for er:

  • frivillige til afviklingen
  • al forplejning over weekenden (3 hovedmåltider, drikke og snacks mm.)
  • overnatning (kan/må skytterne ikke overnatte i klubben, skal I booke lokaler/haller i nærområdet, hvor de må overnatte).
  • kommunikere med trænerne om jeres faciliteterne.
  • adgang til bueskydningsbaner.
  • plads til 25 skytter pr. camp (medmindre I som klub melder andet tilbage).
  • at ligge ud for forplejning mm., gemmer alle udlæg og sender dem ind til Bueskydning Danmark efter endt camp, hvorefter penge refunderes i henhold til budgettet.

Økonomi

  • Klubben vil modtage et slitagebeløb på 150 kr. pr. skytte for weekenden.

 

I kan læse mere her

Ved interesse eller spørgsmål skriv til info@bueskydningdanmark.dk