Bueskydning Danmarks første ungdoms konference

Bueskydning Danmarks første ungdoms konference



Kategori: Bredde, Generelt, Ungdom
Tags:

Som noget helt nyt afholder Bueskydning Danmark i år vores første ungdomskonference hvor du som ung skytte får en helt unik mulighed for at få medindflydelse på, hvordan livet som ung i bueskydning kan se ud i fremtiden. Skal du eller nogen du kender være med? 

Konferencen retter sig mod alle unge klubmedlemmer i alderen 16-24 år, og den kommer til at løbe af stablen den 2.-3. oktober 2021. V afvikler det hele i Kolding, og der vil være forplejning begge dage og overnatning. Det bliver en weekend fyldt med sociale aktiviteter, spændende indspark, hygge og inspiration.

Formålet med dagene er;

  • at blive klogere på de unge medlemmer
  • at finde ud af, hvordan vi kan gøre det federe at være ung i bueskydning
  • at finde ud af, hvad der skal til, for at de kan se sig selv som en del af bueskydning om 10 år

Programmet er tilrettelagt således, at deltagerne både selv er aktive, og får brugbar ny input. Konferencen er derfor et mix af gruppearbejde, præsentationer, inspirationsoplæg og sociale aktiviteter.

Det er vigtigt at der på ungdomskonferencen også er tid til sjov og leg. Du kan derfor godt forvente at du forlader Kolding søndag eftermiddag i rigtig godt humør, med mod på endnu mere bueskydning, måske i nye rammer og former!

“Hvad får jeg ud af det?” tænker du måske. Vi er glade for du spørger.

Du får:

  • Medbestemmelse
  • Indflydelse
  • Mulighed for at gøre forskel for dig selv og andre unge i bueskydning
  • En fed weekendoplevelse med andre unge bueskytter

Det praktiske 

Bueskydning Danmark ungdomskonference afvikles den 2-3. oktober 2021 i Kolding

Pulzion
Peter Tofts Vej 21
6000 Kolding

Overnatning i Sportshotellet i forbindelse med hallen.
Alle måltider arrangeres i Cafe Pulz

Målgruppe: Medlemmer af Bueskydning Danmark imellem 16-24 år.

DET ER GRATIS AT DELTAGE!

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at sende en mail til: Bueskydning Danmark

I mailen skal følgende noteres:
Emne felt: Ungdomskonference 2021
Navn
Klub
Alder
Evt. kommentarer

Vi glæder os til at se jer!