Danmark tager VM sølv!

Danmark tager VM sølv!



Kategori: Elite, Generelt

Ved VM 2023 i skiveskydning (Berlin) har det Danske Herre Compound Hold skudt sig til VM sølv, efter en dramatisk finale mod Polen hvor 5 millimeter afgjorde matchen!

Danmarks Herre Compound hold trådte fredag formiddag ind på buestadion ved det olympiske stadion i Berlin med et mål. At tage VM guld med hjem til Danmark, 10 år efter det seneste guld blev hjemført af  Herre Compound holdet.

I finalen ventede Polen, som overraskende havde skudt sig helt til finalen, og Danmark kunne derfor ikke løbe fra favoritværdigheden.

Polen var dog indstillet på at følge Danskerne til dørs, og efter 5 runder var der stadig ikke fundet et nyt Verdensmester hold. Det blev nemlig skudt rigtig godt fra begge sider, og med 233-233, skulle VM finalen afgøres i Shoot off.

I holdets 3 sidste pile, lagde Tore Bjarnarson for med 10, blot fulgt op fra Polen med samme flotte skydning og 10. Og sådan gik det ligeledes for Martin Damsbo, og Mathias Fullerton. Begge skytter maxede helt ud og skød 10, blot for at se Polen modstå og skyde 10 og 10 og PERFECT SCORE fra begge hold.

Dermed skulle VM guldet placeres ud fra bedste 10´er af de 6 pile, og her var Polens bedst med sølle 5 millimeter.

Stort tillykke til Danmarks Herre Compound Hold med en flot VM sølvmedalje!

Danmarks Herre Compound Hold ved VM 2023 skiveskydning:

Fik man ikke set finalen, kan den genses her (Dansk VM-finale ved 1:38:00 inde i udsendelsen): Olympic.tv – VM2023 HCT guldfinale

Mere finaleskydning venter
Lørdag skal Martin Damsbo i aktion som sidste danske skytte ved VM2023, når han på finaleanlægget i Berlin skal op imod verdens nr. 1, Hollandske Mike Schloesser i hans 1/4 finale match. Den skydes kl. 14:38 og kan følges live på:

VM 2023 i Berlin: Danmarks Herre Compound hold i VM finalen (Bjarnarson, Damsbo, Fullerton)

VM 2023 i Berlin: Danmarks Herre Compound hold i VM finalen (Bjarnarson, Damsbo, Fullerton)

VM 2023 i Berlin: Danmarks Herre Compound hold i VM finalen (Bjarnarson, Damsbo, Fullerton)

VM 2023 i Berlin: Danmarks Herre Compound hold i VM finalen (Bjarnarson, Damsbo, Fullerton)