Eksotiske opgaver til det danske dommerkorps

Eksotiske opgaver til det danske dommerkorps



Kategori: Generelt
Tags: ,

Bueskydning Danmarks internationale dommere er i høj kurs, og de har også i 2020 fået tildelt spændende opgaver over hele verden. Der er opgaver så langt væk som både Tokyo, hvor Flemming Skjoldborg skal dømme Para OL og South Dakota, hvor Bjarne Strandby skal til VM felt. Klaus Lykkebæk var i slutningen af 2019 blandt andet til indendørs WC i Rom, hvor han var dommerformand, og Søren Sönnichsen skal til Ungdoms EM i England. Se den komplette liste over internationale opgaver nederst.

Det kunne også være noget for dig
Der er selvfølgelig et stykke arbejde at gøre, før man bliver international dommer, men hvis du tænker på, om det er interessant at have en særlig rolle til buestævner, så har du muligheden for at tage et par dage som dommeraspirant for at prøve, om det er noget for dig.

Som noget nyt giver Bueskydning Danmark dig nu mulighed for at gå til et stævne sammen med en erfaren dommer, så du får et indtryk af, hvad det vil sige at være dommer, inden du tager stilling til, om det er noget for dig. For god ordens skyld må det lige understreges, at dette kun gælder ved danske stævner.

Sådan gør du
Hvis du har lyst til at prøve dig selv af som dommeraspirant, så kontakt dommerformand Lis Lassen på mail: dommer@bueskydningdanmark.dk

Ved at tilmelde dig som dommeraspirant forpligter du dig til at have 2 ganges dommeraktivitet.

Internationale dommeropgaver:
World Archery Europe (WAE):
Søren Sönnichsen: Europa Cup+Olympisk Kval, Olbia, Italien, 18-26 april, EM Ungdom, Lilleshall England, 17 – 22 August
Klaus Lykkebæk: Dommerformand Ungdoms Cup Bucharest, Rumænien, 6 – 11 juli
Bjarne Strandby: Dommerformand, Para Cup, Nove-Mesto, Tjekkiet, 13 – 21 juni
Flemming Skjoldborg: Dommerformand, Europa Cup, Porec, Kroatien, 9 – 13 juni

World Archery (WA):
Klaus Lykkebæk: Dommerformand, Indendørs World Cup, Rom Italien, 14 – 15 december 2019
Flemming Skjoldborg: Para Olympisk, Tokyo, Japan, 28 august – 5 september
Bjarne Strandby: VM felt, Yankton, South Dakota, USA, 15 – 20 september