EM 2022: Danske Medaljekampe i sigte

EM 2022: Danske Medaljekampe i sigte



Kategori: Elite, Generelt

Det spidser til ved EM 2022 i München, hvor Danmarks Compound Mix hold skyder guldfinale lørdag, i mens det Danske Dame Recurve hold skyder bronze-match søndag 

Kvalifikation og elimineringsrunder er overstået ved EM 2022 i München og her får du det hurtige overblik over weekendens medalje skydning, hvor 2 danske hold skal i ilden.

Lørdag kl. 14:20 træder Tanja Gellenthien og Stephan Hansen op på stadionbanen midt i München på Theresienweise for at skyde GULD finale. Her møder de Estland med Robin og Lisell Jaatma som kvalificerede sig ind som 6´er, men har skudt forrygende frem imod finalen.

Søndag kl. 10:00 er det så Danmarks Dame Recurve hold, som skal forsøge at forsvare de danske bronzemedalje som holder skyd sig til ved EM 2021 i Antalya. I denne bronze-match møder det danske hold Slovenien, som kvalificerede sig ind som 13. bedst. På vej mod bronze-matchen har Danmark besejret Frankrig (6) og England (2), inden semifinalen blev tabt i mod Tyrkiet (5). Det Danske hold består af Randi Degn, Nanna Jakobsen og Kirstine Andersen.

Du kan følge alle finalekampene live via hdsportsstream24.com hvor man skal oprette en gratis profil. Tryk på billedet her, for at komme direkte til siten.

EM 2022 kan i øvrigt følges på:
IANSEO hvor resultater bliver opdateret live
FACEBOOK officiel fb-site for EM 2022

Husk at du også kan følge de danske skytter på Bueskydning Danmarks egne sociale platforme