Evaluering af Skole OL 2019

Evaluering af Skole OL 2019



Kategori: Bredde, Generelt

Bueskydning Danmark afviklede i forbindelse med ungdoms DM den 31. august et fælles evalueringsmøde for de klubber som deltog i Skole OL 2019. Mødet var fuldt af erfaringsudveksling fra de deltagende klubber.

Skole OL 2019 i tal:
15 foreninger

2776 skolebørn
133 klasser
68 skoler

29 klasser i Skole OL Finalen

Kick back økonomi: 171.450,-

Der skal lyde en stor ros til vores deltagende klubber som har gjort et stort stykke arbejde med skole OL denne sæson og givet skolebørnene nogle gode oplevelser med bueskydning. Vi er stolte af at kunne fortælle at vores deltagende klubber tilsammen har modtaget 171.450 kr. for deres stores stykke arbejde fra Skole OL.

 

 

 

Skole OL har lavet en evaluering af Skole OL – Bueskydning ved at spøger de deltagende lærer om deres oplevelser. På grafen neden for er et udpluk af resultatet for denne undersøgelse. Generelt har det været en meget positiv feedback vi har fået i Bueskydning. Lærerne har været rigtig glade for at deltage og kan se at det har skabt værdi for deres elever. Størstedelen af lærerne vil ligeledes deltage igen næste år. Igen skal der lyde en stor ros til de deltagende klubber for deres indsats, det bliver virkelig værdsat af lærerne.

På det fælles evalueringsmøde den 31. august blev der udvekslet en masse erfaringer med Skole OL om fx. Hvordan man skaffer frivillige, hvordan man kan afvikler Skole OL med mange børn på samme tid og den fede lokalfinale. De 3 forskellige afviklingstyper der er i Skole OL – Bueskydning blev debatteret og vi blev alle klogere på hvad der fungere rigtig godt i de tre typer og hvad man skal være opmærksom på. Flere af klubberne gik hjem med inspiration til hvordan de kan ændre deres koncept og gøre det endnu bedre til næste år. Det er vigtigt at man finder den rigtige afviklingstype for ens egen klub og lokalområde.

De deltagende klubber delte ligeledes hvorfor de som klub havde valgt at deltage i Skole OL og her er nogle af årsagerne:

  • Det er sjovt at være sammen med børnene og give dem en god oplevelse med bueskydning.
  • Økonomien er en stor støtte til vores klub.
  • Vi håber på at kunne få nye medlemmer.
  • Vi gør det for at være synlige i lokalområdet og overfor kommunen.
  • Vi vil gerne være med til at øge kendskabet til Bueskydning i Danmark
  • Det er med til at styrke fællesskabet i klubben

 

Skole OL 2020 – Vigtige Datoer

  • 1. oktober – Tilmeldingen til Skole OL 2020 åbner.
  • 3. november – Sidste frist for tilmeldingen til Skole OL 2020.
    • Tilmeldingen skal indeholde datoer for afviklingen!
  • 29.november – Alle stævnedage offentliggøres på samme tid.
  • Januar 2020 – Skole OL afholder Arrangørseminar
  • 25. maj sidste dag for afvikling af lokalstævne
  • 16.-19 juni Skole OL finalen afvikles i Århus

Kunne jeres klub være interesseret i at deltage i Skole OL 2020, så skal i være opmærksom på følgende datoer.

Det er en god ide at vende det i bestyrelsen i god tid. Tilmeldingen til deltagelse i Skole OL 2020 åbner den 1. oktober og lukker igen den 3. november. Som en del af tilmeldingen i år skal i oplyse jeres stævnedag når i tilmelder jer.

Ønsker i at høre mere om Skole OL er i altid velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Astrid Carstensen her.