Første James Bond stævne nogensinde afholdt med stor succes

Første James Bond stævne nogensinde afholdt med stor succes



Kategori: Bredde, Diverse stævner, Generelt, Ungdom

Lørdag d. 16. november dannede Stormarkskolens Sportshal på Lolland rammen for, at deltagerne kunne prøve kræfter med denne nye og spændende stævneform.

 Mange forventningsfulde og spændte børn samt deres forældre var mødt op i hallen. Dagen startede med en kort velkomst, en opvarmning og så var det ellers i gang med dagens strabadser.

Stævnet var markant anderledes end det vi tidligere er vant til at se i forbindelse med bueskydning. Her havde vi et stævne hvor deltagerne undervejs skulle forcere forskellige fysiske forhindringer i kombination med mere buetekniske elementer. Altså en slags forhindringsbane bueskydning om man vil.

 

Undervejs i James Bond stævnet skulle deltagerne igennem 7 forskellige tekniske udfordringer samt 4 forskellige fysiske udfordringer. De tekniske udfordringer bestod bl.a. af skud efter bevægelige mål, rykke bolde med pile, skud efter dåser og skud efter dyreansigter samt alternative ansigter. De fysiske udfordringer bod blandt andet på sækkeløb og militært kravl.

 

Der blev leveret en brav indsats af samtlige deltagere, og det var tydeligt at se hvordan alle havde det sjovt imens de dystede indbyrdes. Det var desuden en fornøjelse at se hvordan hver skytte udviklede sig undervejs og mestrede de enkelte udfordringer bedre og bedre fra runde til runde.

Da det hele skulle afgøres, var der hård kamp om pladserne. Det endte med at blive et tæt løb imellem Emilie og Liv fra Sorø Bueskyttelaug som kom i mål med få sekunders afstand. Emilie endte med at trække sig ud af duellen som sejrherre og snuppede 1. pladsen lige for næsten af Liv som fik en flot 2. plads. 3. pladsen gik til en glad og hårdt kæmpende Andrè fra Lollands Bueskytteklub. Stort tillykke de tre vindere og tak til alle deltagerne for en rigtig god dag i jeres selskab. En sand fornøjelse at være med til at afvikle stævnet sammen med Jer.

Stævnet var rettet mod børn og unge og vi håbede at stævnet også kunne tiltrække børn og unge der ikke tidligere havde været til stævne i bueskydning. Halvdelen af de deltagende havde deres første stævneoplevelse til James Bond stævnet.  Stævnet var yderst vellykket, da alle deltagere blev udfordret undervejs på banen, uanset deres niveau. Stævneformatet gav plads til alle uanset niveau, alder, køn og buetype. James Bond stævnet formåede at inkludere alle og fastholde børnenes opmærksomhed undervejs. Hallen emmede af god stemning og mange af børnene var stadig sultne efter mere, da stævnet var slut. Alt i alt må stævnet i den grad betragtes som en succes, og James Bond indeholder stort potentiale ift. at motivere og inspirere børn og unge bueskytter således de får mod på mere bueskydning.

En særlig tak til

Der skal lyde en stor tak til Lollands Bueskytteklub som lagde hus til arrangementet. Desuden en kæmpe tak til alle frivillige der deltog på dagen. Uden Jer havde det ikke været muligt at afvikle stævnet samt at give børnene en masse nye oplevelser med bueskydningen.

Har I fået lyst til at afholde Jeres eget James Bonde stævne ude i klubberne, så kommer der inden for den nærmeste fremtid et inspirationshæfte med alternative stævneformer op på Bueskydning Danmarks hjemmeside. Hæftet vil indeholde den nødvendige information omkring afholdelse af James Bond stævnet og en masse andre nye alternative stævneformer som i kan prøve kræfter