Kom med i et godt team

Kom med i et godt team



Kategori: Generelt
Tags: ,

Kære alle

Vi vil meget gerne have flere dommere.

I juni måned (8.-10 juni) afholder Bueskydning Danmark et dommerkursus.

Vi har i dag lidt over 20 dommere, men de vil meget gerne være flere, så vi fortsat kan dække alle stævnerne i Danmark.
Jeg skal derfor opfordre klubber til i jeres medlemskreds eller blandt forældre, at finde personer, der vil deltage i dommerkurset og efterfølgende indgå i vores dommerteam.

Det er meget vigtigt for Bueskydning Danmark, at vi forhåbentlig får 12 nye dommere uddannet i år, så vi også i de næste år, kan dække alle stævner der bliver afholdt.
Kurset bliver afholdt i Idrættens Hus i Brøndby og Bueskydning Danmark betaler kurset, forplejning og overnatning i forbindelse med kurset.

Tilmelding foregår til Dommerformand Lis Lassen på mail – dommer@bueskydningdanmark.dk
Ved tilmelding oplys klub, navn, adresse, telefonnummer og mail adresse.

Tilmeldingsfristen er 1. maj, så det haster med at finde gode emner til kommende dommere.
Har i spørgsmål vedrørende dommergerningen eller kurset, er i meget velkomne til at kontakte Lis Lassen.

Med venlige hilsner

Bueskydning Danmark
Morten Holm-Nielsen