Online inspirationskurser

Online inspirationskurser



Kategori: Bredde, Generelt, Kursus

I slutningen af januar og starten af februar vil Bueskydning Danmark afvikle 3 gratis online inspirationskurser for alle interesseret. 

Kurserne vil være af forskellige emner og det vil være muligt at stille spørgsmål til oplægsholderen som vil være udviklingskonsulent i Bueskydning Danmark Astrid Carstensen. Alle kurserne vil vare fra 30 minutter til en time.

Kurserne er planlagt som følgende:

  • Torsdag den 21. januar kl. 19:30 – Inspirationskursus i afviklingen af Bueskolen
  • Torsdag den 28. januar kl. 19:30 – Inspirationskursus i at holde medlemmer aktive via Facebook
  • Torsdag den 4. februar kl. 19:30 – Inspirationskursus i ‘Gode idrætsmiljøer for piger i Bueskydning’

Inspirationskursus i afviklingen af Bueskolen
I knap et år har COVID-19 påvirket vores foreningsliv, men mange bueklubber oplever stadig en øget efterspørgsel. Det kan godt være lidt overvældende lige når man starter klubben op igen, brug derfor ventetiden på at forberede en Bueskole i jeres klub.
På dette kursus vil du blive klogere på hvad en Bueskole er, hvilke fordele der er ved at have en Bueskole i jeres klub og hvordan I kommer i gang.
Bueskolen kan være en god ide for alle klubber, det handler om at skabe en tryg, god og struktureret start for nye i bueskydning til fordel for nye skytter samt trænere, eksisterende skytter og klubben.

Inspirationskursus i at holde medlemmer aktive via Facebook
Til trods for, at der ikke er normale aktiviteter i jeres klub grundet Corona, kan I godt holde kontakt til jeres medlemmer. Det kan fx være ved at mindes gode oplevelser, lave fælles online træning eller hyggelige sociale aktiviteter, for at holde fast i fællesskabet i klubben. Noget så simpelt som et online bingo med symbolske præmier, er f.eks. en nem og effektiv måde at have noget at mødes online omkring.
På dette inspirationskursus vil I få konkrete ideer og værktøjer til hvordan i holder kontakten til jeres medlemmer i denne tid via. Facebook. Kurset vil ligeledes indeholde generelle fif og tricks til brugen af Facebook som forening.

Inspirationskursus i ‘Gode idrætsmiljøer for piger i Bueskydning’
Dette kursus vil tage afsæt i rapporten ‘Gode idrætsmiljøer for piger i Bueskydning’ som Bueskydning Danmark udgang i juni 2020. På dette kursus bliver du  klogere på piger og får inspiration til hvordan I får flere piger og hvordan små ændringer i hverdagen kan gøre en forskel. Kurset er for trænere og ledere i Bueskydning som ønsker at blive klogere på piger og deres glæde ved bueskydning.

Tilmelding
Alle er velkommen til et eller flere af kurserne. For at kunne deltage skal man sende en mail til Astrid Carstensen Udviklingskonsulent her. Man skal oplyse navn, hvilken klub man er tilknyttet og hvilke kurser man ønsker at deltage i. På dagen for kurset vil man modtage en mail med oplysninger om deltagelsen.
Sidste tilmelding er dagen inden kurset.

Vi håber på at rigtig mange vil gøre del af tilbuddet. Hjælp os gerne med at dele budskabet i dit bue-netværk.