Skal I tiltrække et trænerkursus til jeres klub?

Skal I tiltrække et trænerkursus til jeres klub?



Kategori: Bredde, Generelt, Kursus
Tags: , ,

Står jeres klub og skal have nye og flere frivillige trænere? I har mulighed for at afvikle et 1-2 træner bue kursus i klubben, som er en god start for nye trænere. 

Kurset er rettet mod personer som ønsker værktøjer, indsigt og forståelse for træning af bueskytter på begynder niveau. Den primære målgruppe for kurset er ung-trænere eller forældre som skal assisterer træningen i klubben, men henvender sig generelt til alle som ønsker at starte sin træneruddannelse.

Hvordan klæder i jeres nye trænere på?
– Som klubleder ved du om nogen, hvor stor betydning gode trænere har for din forening og dine medlemmer. Gode trænere gør det bare sjovere og mere udfordrende at gå til bueskydning.

1-2-Træner Bueskydning indeholder idéer til træningsøvelser, viden om trænerrollen, inspiration til opvarmning, redskaber til planlægning træningen og grundlæggende forståelse for basic skills. Dette er centrale emner, som den nye træner har brug for og gør det sjovere og nemmere at være træner. Derfor har Bueskydning Danmark og Danmarks Idrætsforbund udviklet et helt nyt forældre/hjælpetræner kursus.

Vi kalder det for 1-2-Træner Bueskydning – for sværere er det faktisk ikke at komme godt i gang som træner.

Så nemt er det
1-2-TRÆNER gør det nemt og hurtigt at komme i gang med trænerjobbet, hvad enten den nye træner er 14, 34 eller 54 år. Kurset er derfor både for de engagerede ungdomsskytter og forældrene på sidelinjen. Kurset fungerer perfekt som introduktion til trænergerningen og har som mål at skabe interesse for at gå videre i sin uddannelse.

De to moduler på 1-2-Træner Bueskydning kan tages på én dag eller fordeles over to aftener.

Kvalitet og udvikling
Ét er at være på kursus, noget andet er at bruge det lærte bagefter. Derfor får alle deltagere et kursushæfte for hvert modul, så de kan gå hjem og læse mere. Bueskydning Danmark kvalitets sikrer alle kurser med påsætning af uddannede instruktør og gennem det kursusmateriale der indgår i uddannelsen.

Alle deltagere får en flot personlig pakke med 2 kursushæfter, en pjece med lege i en mappe og en t-shirt.

Afvikling af kurset

Afholder I et 1-2 træner kursus i jeres klub, vil det øge sandsynligheden for at i kan lokke et par ekstra med til kurser, fordi det bliver afholdt så tæt på og i vante rammer.

Som klub skal I være behjælpelig med afviklingen af kurset. Det vil sige at I skal stå for forplejningen på kurset, stille lokaler til rådighed og udlåne klubbuer til kurset. Bueskydning Danmark dækker alle udgifter til forplejning og evt. lokaleleje.

Kunne I være interesseret i at få et 1-2 træner kursus til jeres klub? Så kontakt udviklingskonsulent Astrid Carstensen og I vil finde ud af at få det planlagt og afviklet sammen. Find hendes kontaktoplysninger her. 

Det er også muligt at byde ind på Grundtræner og Kandidattræner kurser, men de bliver afholdt efter en mere fast frekvens og der er lidt højere forventninger til faciliteter.