Sommerlejr med bueskydning?

Sommerlejr med bueskydning?



Kategori: Bredde, Generelt, Ungdom

Du kan nu tilmelde dig sommerlejr med bueskydning. Lyngby Bueskyttelaug, Kalundborg Bueskytteforening og Bueskydning Danmark arbejder sammen om at få skabt en fantastisk sommeroplevelse på Ulvsborg Middelaldercenter

Hvornår: Uge 31 (lørdag den 28. juli til fredag den 3. august)
Pris: kr. 700-1.300
Tilmelding: Via mail her!

I år bliver helt fantastisk! Vi skal træne op til kommende DM i skive for alle buetyper. Der bliver træning morgen og eftermiddag. Mellem klokken 10 og 17 deltager vi i centerets aktiviteter iført middelaldertøj. Tirsdag og torsdag bliver der 3D jagtrunder.

Du kan ligesom de foregående år, selv lave buer, pile, læderarbejde og sy rollespilstøj.

Aktiviteter
Vi deltager i bueskydning fra Borgtårnet, fugle- og jagtskydning og kongespil med bue og pil. På Ridderakademiet kan du gå til ’ridder’. Der skal mange til at forsvare Ulvsborg i ufredstid, og vi afvikler Combat Archery Denmark.

Med andre ord, bliver der rigtig mange aktiviteter i løbet af uge!

Du finder hele Invitationen til årets sommerlejer her: Sommerlejr på Ulvsborg
Du kan læse mere om Ulvsborg Middelaldercenter her: Ulvsborg