Tre danskere nomineret til Årets Bueskytte

Tre danskere nomineret til Årets Bueskytte



Kategori: Elite, Info omkring landsholdet
Tags:

Det internationale bueskydningsforbund World Archery har offentliggjort navnene på de nominerede til titlen som Årets Bueskytte 2017. Tre danskere er med i feltet.

Der skal kåres en vinder i seks kategorier: recurve damer, recurve herrer, compound damer, compound herrer, para damer og para herrer.

Blandt de nominerede er hele tre danskere: Stephan Hansen i compound herrer samt både Sarah Sönnichsen og Tanja Jensen i compound damer.

”De har alle tre udmærket sig ved rigtig flotte præstationer og et hav af medaljer i 2017,” siger Torben Grimmel, sportschef i Bueskydning Danmark. ”Nomineringerne har rigtig stor værdi og siger meget om, at vi er på rette vej i dansk bueskydning. Især vores compound skytter viser, at vi er verdensførende i den kategori,” siger han. ”Når man tænker på, hvor lille et land Danmark er, og hvor stor en masse, vi har at tage af, så er det absolut verdensklasse, at vi har tre skytter nomineret,” slutter Torben Grimmel.

  • Stephan Hansen har i 2017 blandt andet vundet VM-sølv, guld i hold i World Cup-finalen sølv individuelt i , World Cup-finalen, sølv i flere World Cup-afdelinger og ligger nummer 1 på verdensranglisten i herre compound.
  • Sarah Sönnichsen har i 2017 vundet guld i hold i World Cup finalen, guld samt sølv i flere World Cup-afdelinger og ligger nummer 1 på verdensranglisten i dame compound.
  • Tanja Jensen har i 2017 vundet sølv i World Cup-finalen, guld og sølv i hold i flere World Cup-afdelinger og ligger nummer 8 på verdensranglisten i dame compound

Alle kan stemme på deres favorit her: https://awards.worldarchery.org/

Afstemningen tæller 50 procent. Det samme gør World Archerys dommerpanel.

Vinderne annonceres til indendørs World Cup-finalen i Las Vegas den 10. februar.

Afstemningen er åben frem til den 7. februar.

Yderligere kommentarer:
Sportschef Torben Grimmel: 2943 7673