Udtagelseskriterier for indendørs EM 2023

Udtagelseskriterier for indendørs EM 2023



Kategori: Elite

Sådan kvalificerer du dig til indendørs EM 2023, som afvikles i februar i Tyrkiet!

Alle danske recurve, compound og barbue skytter har mulighed for at deltage i inde EM 2023 (14-19. februar 2023, Tyrkiet), uanset om man er, eller tidligere har været på et landshold.

Udtagelsesproceduren starter den 30. oktober 2022.

Senest den 24. oktober 2022 skal de skytter, der ønsker at skyde om udtagelse, melde dette på mail til Sports og udviklingschef på mail: kr@bueskydningdanmark.dk Her skal også angives, om der skydes efter en plads som senior eller junior.

Går man efter en seniorplads, skal man også stille op i seniorrækkerne til stævnerne frem mod udtagelsen.

Denne tilkendegivelse er bindende hvad angår klasse og efter 1. januar 2023 er den også bindende hvad angår deltagelse hvis skytten udtages, hvilket betyder at skytter der ikke har trukket sig inden 1. jan. 2023 skal betale evt. udgifter som Forbundet har haft for den enkelte skytte der bliver udtaget.

Umiddelbart efter den 24. oktober 2022 bliver det oplyst, hvem der går efter EM-pladserne.

Danmark kan stille med tre skytter i hver klasse, men for at komme i betragtning skal nedenstående opfyldes:

  • Skytternes 3 bedste resultater fra stævner i perioden 30. oktober 2022 til og med den 8. januar 2023 vil danne grundlag for udtagelsen. Resultaterne skal være skudt ved stævner godkendt til WA-rekorder eller stævner, der på forhånd er godkendt af Bueskydning Danmark. (*)+(**) – se dokument nedenstående
  • Hvis resultatet er skudt udenlands, skal skytten selv meddele dette til Sports og udviklingschef på hans mail: kr@bueskydningdanmark.dk, samt eftersende en resultatliste.
  • I tilfælde af pointlighed i en klasse, hvor mere end 3 har kvalificeret sig, vil skytten med den højeste score for 2, 3 stævner osv. blive udtaget. Her ses på danske stævner og World Series.
  • For at en skytte kan udtages, skal skytten skyde mindst tre stævner og der skal opnås enten A-kravet (skudt 1 gang) eller B-krav (skudt 2 gange) senest 8. januar 2023.

Compound:                          A-krav (1x)                            B-krav (2x)

Herre:                                     589 point                               585 point

Dame:                                     582 point                               576 point

Herre U21:                        583 point                               577 point

Dame U21:                        576 point                               566 point

Recurve:                                A-krav (1x)                            B-krav (2x)

Herre:                                     580 point                               572 point

Dame:                                     575 point                               569 point

Herre U21:                        579 point                               573 point

Dame U21:                        570 point                               557 point

Barbue:                                  A-Krav (1x)                            B-Krav(2x)

Herre:                                     525 point                               510 point

Dame:                                     490 point                               470 point

Det understreges, at bliver man udtaget til EM indendørs, bliver man ikke automatisk optaget på et fremtidigt landshold. Udtagelsen vil blive offentliggjort umiddelbart efter den 8. januar 2023 på baggrund af de points, der er observeret/indberettet i kvalifikationsperioden.

Inde EM 2022
Inde EM afvikles i Tyrkiet i byen Samsun som ligger ved det nord-vestlige Tyrkiet, ud til kysten til Sortehavet. Stævnet afvikles i perioden 14-19. februar 2023, og det forventes at vi planlægger rejsedag, søndag den 12. februar 2023.

Økonomi
Estimeret pris pr. skytte er ca. 13.000 kr. Bueskydning Danmark forventer ikke at kunne støtte skytterne økonomisk.

Hele udtagelsessystemet kan hentes i dokument her: Inde EM 2023