Sådan kommer du på ungdomslandsholdet i 2024

Sådan kommer du på ungdomslandsholdet i 2024



Kategori: Elite, Generelt

Inden længe bliver bruttotruppen til Ungdomslandsholdet udtaget. Går du med drømmen om at repræsentere Danmark ved internationale events, så skal du læse nærmere her… 

Bueskydning Danmarks Team omkring Ungdomslandsholdet (Talentcenter Trænere og Bueskydning Danmarks Sportschef) udtager Ungdomslandsholdets bruttotrup ud fra følgende parametre:

  • Skyttens alder: Årgang 2004, til og med årgang 2007
  • Sportslig vurdering: Ungdomslandsholdet

Det er ikke en betingelse af skytten er tilknyttet Bueskydning Danmarks talentcentre.

Hvordan udtages skytter:
ALLE skytter som ønsker at være en del af Ungdomslandsholdet i 2024, skal senest den 10. december 2023 sende sin kandidatur i mail til Sportschef Kenn Romme på mail her! Mailen skal indeholde følgende oplysninger:

  • Skyttens navn
  • Skyttens klub
  • Skyttens fødselsdato
  • Skyttens telefon nummer
  • Skyttens buetype

Ungdomslandsholdets team sætter navne på Ungdomslandsholdets, senest i starten af januar måned. Som udgangspunkt udtages skytter som har repræsenteret Danmark på Ungdomslandsholdet i løbet af 2023.

Har skytten ikke repræsenteret Danmark i 2023 på ungdomslandsholdet, vil teamet behandle mail/ansøgning, og måske invitere skytten til en træning inden det afgøres om skytten udtages.

Deltagelse på ungdomslandsholds samling:
Skytter som bliver udtaget til ungdomslandsholdets bruttotrup, vil nogle uger forud for ungdomslandsholdets samling den 26-28. januar 2024, modtage en indkaldelse med mere konkret info omkring rammer og program.

Spørgsmål til ovenstående kan rettes til Bueskydning Danmark ved Kenn Romme HER