3D Bane – Frøbjerg

Frøbjerg 3D Buebane er en foreningen, hvor formålet med forneingen er at benytte, drive og vedligeholde 3D buebanen i Frøbjerg, Bavnehøj 9, 5560 Aarup.

Den 13. marts 2025 er Frøbjerg 3D Buebane blevet indmeldt som forening under Bueskydning Danmark foreløbig med bestyrelsens inkl. suppleanter som A-medlemmer henblik på at opnå adgang til at kunne søge foreningspuljen til opretsholdelse af Frøbjerg 3D Buebane.

Som udgangspunkt er det til en start ikke foreningens formål at optage A-medlemmer, da det er foreningens vigtigste formål at drive Frøbjerg 3D Buebane som bane, og vores medlemmer optages derfor primært som B-medlemmer.

Beliggenhed

Frøbjerg 3D Buebane er beliggende i Frøbjerg syd for Vissenbjerg og Tommerup.
Adressen til banen er: Bankevejen 16 med indkørsel lige før Bankevejen 18, ved en stor sten. – Kortet her viser dig, hvor indkørslen til P-plads er placeret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Banen ligger i et meget kuperet område, og runden giver både god motion og meget gode udfordringer for skytterne. Der er anlagt 30 mål med enkelte med dobbeltmål – alle med nummerskilte og hvide retningspile, så man bliver guidet gennem terrænet.

Der er en simpel opvarmningsbane med en enkelt måtte.

Banen er åben hele året fra 8-20. Bemærk at banen er lukket nogle få gange i løbet af sæsonen, hvor banen bruges til andre aktiviteter. Du kan holde dig opdateret om banens stand og hvis banen er lukket, så du ikke kører forgæves, på 3D banen Frøbjergs facebook gruppe. Hvis du ikke er medlem, så anmod om det.

 

Regler for banen

  • Buebanen må kun benyttes af skytter, der har betalt og kan fremvise kvittering for betalingen.
  • Alle skytter under 18 år skal følges med en voksen
  • Personer, som ikke er medlem af Bueskydning Danmark, skal følges rundt på banen af et medlem af Bueskydning Danmark
  • Målene skal skydes i rækkefølge og kun fra de opsatte pinde (rød, blå, orange og hvid)
  • Der må kun skydes 2 pile til hvert mål
  • Der må IKKE anvendes eller medbringes jagtspidser. En overtrædelse af dette vil medføre livsvarig karantæne!
  • Træk aldrig op over målet
  • Ledes der efter pile, skal der stå en skytte foran målet (eller en bue/udstyr hvis man går alene)
  • Fundne pile, der ikke er ens egne, kan stilles i ”glemte pile” holderen ved parkeringspladsen
  • Sikkerhed frem for alt – tag hensyn til andre gæster og græssende dyr i området
  • Såfremt du oplever defekte mål, manglende skydepinde eller andet, bedes det oplyses i Facebook gruppen
  • 3D Banen Frøbjerg, lodsejer eller personer tilknyttet banens drift kan ikke holdes ansvarlige for person– eller materielskader, der måtte opstå ved benyttelse af banen

 

Benyttelse af området

  • Parkering er kun tilladt på p-pladsen. Parkering på/langs Bankevejen er ikke tilladt
  • Færdsel og ophold i området er på eget ansvar og må kun ske på veje og stier i tidsrummet 08:00-20:00
  • Området er overvåget med vildtkameraer
  • Området afgræsses af kvæg
    • Opsøg aldrig dyrene
    • Fordring af dyrene er ikke tilladt
  • Hunde SKAL føres i snor
  • Der må ikke fiskes i søerne
  • Alle former for affald skal tages med hjem
  • Rygning er tilladt, hvis området ikke er for tørt. Alle cigaretskod ol. tages med hjem
  • Hjælp os med at holde området pænt og rent
Kontaktoplysninger på Frøbjerg 3D Buebane

Kontakt bestyrelsen for Frøbjerg 3D Buebane her.

Du kan holde dig opdateret om banen på 3D banen Frøbjergs facebook gruppe. Hvis du ikke er medlem, så anmod om det.