Bredde
På denne side er det forsøgt at samle de informationer man som medlem af de enkelte klubber har brug for, uanset om man er skytte, træner, bestyrelsesmedlem eller forælder til en skytte.
FAQ
Det er tit de samme spørgsmål, som bliver stillet igen og igen. Ikke fordi det er dumme spørgsmål, men derimod fordi alle gerne vil have svar på dem. Vi har derfor prøvet at samle disse spørgsmål på denne side.
På Danmarkskortet findes diverse oplysninger om bueskydning og de enkelt klubber. Såfremt der sker ændringer i klubben kontakt Udviklingskonsulent, Astrid.
- Forbundets medlemsregistreringssystem
Som det blev vedtaget på Forbundsmødet i 2018, har Forbundet nu fået oprettet et medlemssystem, der kan findes på Bueskydning.com – Læs mere om det her. - Hvor meget betales i kontingent ?
Forbundskontingentet er årligt kr. 390,00 for ungdom (født 2003 og derefter) – og kr. 500,00 for voksne (født 2002 og tidligere). Der betales kontingent hvert kvartal. - Forsikringer
Læs mere om forsikringer på Idrættens Forsikrings hjemmeside – eller læs mere her.
Forsikringsspørgsmål kan rettes til Morten Blume, som er Forsikringskonsulent DIF og DGI.
Telefon: 21 79 73 11, E-mail: morten.blume@dgi.dk - Fået sponsor
Når du som skytte har fået en ny sponsor, er der visse ting, du skal huske. Restriktioner for sponsorreklamer på tøj til nationale stævner blev fjernet på Forbundsmødet i 2011, og derfor er bestyrelsen blevet enige om, at det ikke længere er nødvendigt for skytter at sende sponsoraftaler ind til godkendelse og underskrift i forbundet. Det bør dog i den sammenhæng understreges, at ved deltagelse i internationale stævner skal WA’s regler for reklamer på beklædning stadig overholdes.