Forsikringer

Ny forsikringsordning til foreningerne fra 2024

Dækningen er uændret, men ‘Idrættens forsikringer’ bliver fra årsskiftet varetaget af flere forskellige forsikringsselskaber.

Hvad skal I vide:

  • Dækningen er uændret
  • Hansson & Partners i Kolding bliver ny indgang til jeres forsikringer
  • Skader fra 2023 skal være meldt til Tryg inden nytår 

 

Uændret dækning
I de fælles forsikringer, som er tegnet af både DIF og DGI, vil der fortsat være:  

  1. Ansvarsforsikring
  2. Lovpligtig og supplerende arbejdsskadeforsikring
  3. Rejseforsikring
  4. Retshjælpsforsikring
  5. Psykologisk krisehjælp

Ordningerne dækker som hidtil:

  1. alle medlemsforeninger, som kan opgøre medlemmer i det Centrale Foreningsregister (CFR), DIF og DGI
  2. DIF og specialforbundene
  3. DGI og landsdelsforeningerne

    Ansvar

    Erhvervs- og produktansvarsforsikringen dækker det erstatningsansvar, foreninger, de ansatte og medlemmerne kan pådrage sig, når de arbejder for foreningen, ligesom der er dækning for arrangøransvar, når arrangementerne er af rent underholdende art, f.eks. sommerfester, bankospil mv.

    Forsikringen dækker også foreningens erstatningsansvar som ejer eller bruger af bygninger eller grundareal, hvor aktiviteterne foregår.

    Når medlemmer deltager i foreningens aktiviteter, vil skader, som et medlem forvolder, som udgangspunkt skulle anmeldes til medlemmets private ansvarsforsikring.

    Eksempler på skader omfattet af forsikringen

    • En instruktør begår en fejl eller forsømmelse, som er årsag til, at en idrætsudøver kommer alvorligt til skade
    • En forenings udstyr og materiel er dårligt vedligeholdt, hvorved et medlem kommer alvorligt til skade
    • Produktansvar ved salg af sportstøj samt ved kiosk- og cafeteriadrift (dog ikke når dette er bortforpagtet)
    • Motoransvar for motorkøretøjer under 20 HK, når føreren af køretøjet virker/arbejder for foreningen

    Eksempler på undtagelser

    • Skade på foreningens egne ting
    • Skade på lånte eller lejede ting/lokaler

    Arbejdsskade

    Arbejdsskadeforsikringen består af en lovpligtig og en frivillig del. Den lovpligtige del dækker personer, der er ansat af foreningen. Forsikringen dækker foreninger og forbund i de situationer, hvor der skal ydes erstatning efter Lov om arbejdsskadesikring.

    Den frivillige arbejdsskadeforsikring dækker foreningens faste frivillige ledere, dvs. bestyrelses- og udvalgsmedlemmer samt holdledere, der formelt er valgt eller udpeget af foreningens bestyrelse.

    Den frivillige arbejdsskadeforsikring dækker også de (typisk ikke faste) frivillige hjælpere, som foreningens ledelse har bedt hjælpe til med at løse en konkret opgave for foreningen.

    Der er to hovedområder i lovgivningen om arbejdsskader, og de er forsikret i hvert sit selskab:

    • Arbejdsulykker – er forsikret i Tryg
    • Erhvervssygdomme – er forsikret i AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms Sikring), som er et selskab, der administreres af ATP.

    Psykologisk krisehjælp

    Den psykologiske krisehjælp dækker, hvis personer i eller omkring en forening involveres i en alvorlig, traumatisk hændelse, f.eks.:

    • En ulykke eller voldsom skade
    • Alvorligt ildebefindende
    • Overfald/overgreb
    • Trafikulykke (transport til og fra idrætsaktiviteter arrangeret af foreningen)
    • Dødsfald – f.eks. under en kamp

    Idrætsrejse

    Forsikringen dækker idrætsudøvere, lønnede og ulønnede trænere og instruktører, andre ansatte, frivillige ledere og dommere under rejser og ophold i udlandet.

    En idrætsrejse er omfattet af den fælles, kollektive idrætsrejseforsikring, hvis f.eks.:

    • ”Invitation” til arrangementet i udlandet er adresseret til foreningen eller forbund
    • Tilmelding er sket igennem forening eller forbund
    • Forening eller forbund har eventuelt arrangeret rejsen til udlandet
    • Forening eller forbund har eventuelt betalt eller ydet tilskud til rejse

    Bemærk!
    Rejser til træningsophold mv. i udlandet på idrætsudøverens helt eget (private) initiativ uden udøverens forenings/forbunds involvering – jf. ovenfor – er ikke omfattet af den fælles idrætsrejseforsikring.

    Afbestillingsforsikring
    Idrættens rejseforsikring indeholder også dækning for udgifter, som en rejsearrangør kan kræve betalt, hvis en idrætsrejse (til udlandet) må aflyses pga. akut sygdom, tilskadekomst, dødsfald eller, hvis en turnering, stævne eller lignende aflyses af arrangøren.

    Retshjælp 

    Forsikringen dækker de sagsomkostninger, som en forening får, hvis den bliver involveret i en civil rets- eller voldgiftssag.

    Forsikringen dækker ikke:

    • Straffesager
    • Sager om skatte- og afgiftsforhold
    • Inkassosager, medmindre tvisten drejer sig om fordringens størrelse eller rigtighed

    Forsikringssum
    Forsikringen er etableret med en maksimal dækning på 75.000 kr. pr. retssag.

    Selvrisiko
    Der gælder en selvrisiko på 5.000 kr. pr. skade.

    Foreningens forsikringer 

    De forsikringer, som ikke er omfattet af den kollektive aftale (fælles forsikringer), har hver forening selv ansvaret for at tegne.

    Har I styr på forsikring af Jeres udstyr og inventar ved vandskade, tyveri eller brand? Det er er nemlig ikke omfattet af den kollektive forsikringsaftale, så det skal I selv sørge for at forsikre. Der kan fx være behov for supplerende forsikringer, hvis klubben ejer et klubhus eller har inventar og udstyr.

    Det kan eksempelvis være:

    • Løsøreforsikring
    • Erhvervsforsikring
    • Bygningsforsikring
    • Transportforsikring
    • Motorkøretøjsforsikring
    • Idrætsulykkesforsikring
    • Bestyrelsesansvar

    (Listen er ikke udtømmende)

    Du kan læse mere om fælles og egen forsikringer her. 

    Hansson & Partners ny indgang
    Fra årsskiftet placeres ordningerne i tre forskellige selskaber, men I og foreningerne skal stadig kun forholde jer til én kontaktindgang, nemlig forsikringsmægleren Hansson & Partners i Kolding, som bliver bindeled mellem idrætsorganisationerne, foreningerne og forsikringsselskaberne.

    Ved akutte spørgsmål/anmeldelser eller behov for certifikater. skal vores forsikringsmægler Hansson & Partners:
    Cecilie Lund Skaarup
    Assistant Account Executive
    Mobile: +45 28781890
    cls@hanssonpartners.dk

    Øvrige forsikringsspørgsmål kan rettes til:

    Morten Blume
    Forsikringskonsulent  DIF og DGI
    Mobil 21 79 73 11
    Mail morten.blume@dgi.dk

    Skader fra 2023 skal meldes inden årsskiftet
    Orientér gerne jeres foreninger om, at eventuelle skader fra i år, der endnu ikke er anmeldt, eller skader der sker frem til nytår, skal meldes til Tryg inden den 31. december. 

    Vejledning til skadeanmeldes ved fælles forsikringer 2023 og 2024

    Fra 1. januar 2024 er de fælles forsikringer ikke længere i Tryg, og skader skal anmeldes på forskellig vis om de er sket i 2023 eller 2024.

    2023-skader
    Alle skader frem til og med 31. december 2023 skal fortsat anmeldes til Tryg. og dette gælder også selvom skaden først anmeldes i 2024.
    Vi opfordrer til at allerede konstaterede skader anmeldes til Tryg så hurtigt som muligt.

    Der anmeldes via dette link:  Hvis skaden er sket – idraettensforsikringer

    2024-skader
    Alle skader som er sket fra 1. januar 2024, skal anmeldes til forsikringsmægler Hansson & Partner på mail hpadm@hanssonpartners.dk eller på hjemmesiden www.idraettensforsikringer.dk

    Spørgsmål?

    Ved akutte spørgsmål/anmeldelser eller behov for certifikater kontakt vores forsikringsmægler Hansson & Partners:

    Cecilie Lund Skaarup
    Assistant Account Executive
    Mobile: +45 28781890
    cls@hanssonpartners.dk

    Øvrige forsikringsspørgsmål kan rettes til:

    Morten Blume
    Forsikringskonsulent  DIF og DGI
    Mobil 21 79 73 11
    morten.blume@dgi.dk