Deprecated: Required parameter $render_slug follows optional parameter $content in /customers/2/2/8/bueskydningdanmark.dk/httpd.www/wp-content/plugins/table-for-divi/includes/modules/TFDT_Module_Row/TFDT_Module_Row.php on line 273 OL Paris 2024: Kirstine tabte 1/32 dels finalen | Bueskydning Danmark

Kirstine Danstrup Andersen leverede ikke overraskelsen i formiddagens 1/32 finale ved OL i Paris, og tabte til den Kinesiske favorit Jiaman Li

Denne torsdag formiddag var en speciel dag for Dansk bueskydning. Kirstine Danstrup Andersen skulle træde ind på den største scene af dem alle, OL finale stadion, og skulle op imod verdens nr. 15, kinesiske Jiaman Li.

Solen skinnede, der var en svag medvind og stadion var allerede godt besat til matchen kl. 09:56 med anslået mere end 5.000 tilskuere på plads.

Begge skytter lagde nervøst ud, og ved de første pile gik der et sug igennem publikum. Det virkede dog som om at Kineseren hurtigt fik styr på nerverne, imens Kirstine kæmpede noget med det. Kirstine udtalte sig efter matchen til ritzau, og sagde blandt andet; “Jeg synes, jeg forberedte mig, det bedste jeg kunne. Jeg prøvede på bedste vis at følge den plan, vi havde lagt, men mit spændingsniveau eksploderer bare fuldstændigt!”.

Der blev aldrig spænding om udfaldet af matchen, for billedet forblev det samme hele vejen igennem. Jiaman Li virkede oven på, imens Kirstine kæmpede med at finde rytme og ro. Dermed blev 1/32 finalen også endestationen for Kirstine ved OL Paris 2024, men hun tager oplevelsen med hjem til træningsbanen

“Jeg håber ikke, at det her er mit sidste OL, og jeg tænker, at vi har fået nogle vigtige erfaringer med herfra, selv om det har været mega hårdt, og lige nu er det lidt svært at tænke på, hvad der skal ske med træningen og bueskydning herefter, men jeg ved, at jeg kommer til at fortsætte. Jeg føler ikke, at jeg har nået mit fulde potentiale”.

Jiaman Li skød sig i 1/16 finalen også forbi britiske Bryony Pitman med flotte 6-0, og ligner en skytte på vej imod en olympisk medalje.

Du finder mere om Kirstines 1/32 dels finale her:

Eurosport.dk har et kort sammendrag af matchen liggende her: Kirstine tabte i 1/32.-delsfinalen til kinesiske Jiaman Li

OL Paris 2024: Kirstine Danstrup Andersen skyder 1/32 dels finale