Teknikskole – Til dig som vil være en teknisk god bueskytte!
Der er to niveauer af Teknikskolen – Teknikskole 1 og Teknikskole 2. Du skal have deltaget i Teknikskole 1 for at deltage i Teknikskole 2, da der arbejdes videre med teknikken fra Teknikskole 1 på Teknikskole 2.
Teknikskolerne henvender sig til dig i alderen 10-15 år, som ønsker undervisning og træning i god teknik. Hvert Teknikskoleforløb består af tre kursusdage, hvor du får mulighed for at øve/træne øvelserne derhjemme mellem kursusdagene.
På Teknikskole1 arbejder du med ”Kroppens position” på første kursusdag. På anden kursus dag arbejder du med ”Set-up og optræk til ankring” og tredje kursusdag arbejder du med “Slippet”. Du kommer både til at træne med tomme hænder, med elastik og naturligvis med buen.
På Teknikskole 2 arbejder du med ”Ankring” på første kursusdag. På den anden kursusdag arbejder du med ”Let expansion” og tredje kursusdag arbejder du med “Slippet udvidet”.
Efter hvert afsluttet Teknikskoleforløb modtager du et diplom for at arbejde med din teknik efter Bueskydning Danmarks principper for aldersrelateret træning.
Din tæner er meget velkommen til at kigge med på teknikskolen og stille spørgsmål til træningen.
Pris: 750 kr. pr. Teknikskoleforløb á tre kursusdage.
Kommende Teknikskole:
Teknikskole 1 – Kursusdag 1 den 31. august 2024 i Glostrup
Teknikskole 1 – Kursusdag 2 den 15. september 2024 i Glostrup
Teknikskole 1 – Kursusdag 3 den 28. september 2024 i Glostrup
Du kan læse mere om, hvad du kan lære på Teknikskolerne ved at trykke på billedet nedenfor.