OBS: Dette dommerkursus i Vest er forbeholdt folk op til 30 år
Dommerkursus lørdag den 26. oktober 2024 hos Hinnum Hut Tinghusgade 15, 7200 Grindsted. Læs invitationen her.
Inden dommerkurset vil der blive udleveret en lille opgave, som skal løses og afleveres inden kurset. På selve kurset vil du blive klædt på til dommergerningen med praktiske øvelser og gennemgang af regler, så du efter kurset kan være dommer til både Skive- og Feltstævner (3D). Efter kurset laves en skriftlig prøve for at sikre dit udbytte af dommerkurset. Yderligere skal du efter kurset deltage i 3 skivestævner og 3 3D-stævner med en rutineret dommer, som vejleder og rådgiver dig. Efter hvert stævne vil den rutineret dommere vurdere dit engagement, viden og ageren. Du vil få kørsel og diæter under disse stævner i lighed med øvrige dommere. Med fornuftige bedømmelser samt en fin skriftlig opgave vil du modtage dit dommerkort og kan således agere som selvstændig dommer fremadrettet.
Til dommerkurset skal du medbringe: det tilsendte lovkompleks elektronisk på en computer, en lup, og en passer (med spids på begge ben) samt tøj, som passer til vejret, da de praktiske øvelser laves udendørs.
Seneste tilmelding er den 1. oktober 2024 til info@bueskydningdanmark.dk med navn, adresse, postnummer og by, e-mail samt telefonnummer. Efter tilmelding vil du blive kontaktet af Klaus Lykkebæk, Dommerformand, lovudvalgsformand og Kursusleder lykkebaek@live.dk angående en forberedende opgave samt et elektronisk lovkompleks på mail.