Her kommer en lille reminder om, at Bueskydning Danmark inviterer alle medlemsforeninger til formandsmøde 2024 (2025). På dette års formandsmøde vil temaet være den kommende nye strategi med DIF, som løber fra 2026-2029. Netop temaet er årsagen til at vi har skubbet formandsmødet, som traditionelt afvikles sidst på kalenderåret.

Formandsmødet er et forum, hvor vi inviterer to bestyrelsesmedlemmer fra hver forening i Bueskydning Danmark til ”statusmøde”. Mødets formål er at styrke dialogen og afstemme forventninger mellem klubberne og forbundets bestyrelse.

Mødet foregår den 1. februar 2025 kl. 10 på Nyborg Idræts- og Fritidscenter, Storebæltsvej 13-15, 5800 Nyborg. Formandsmødet 2025 forventes at slutte omkring kl. 16.00.
Tilmelding skal ske senest den 24. januar 2025 til info@bueskydningdanmark.dk.


Du finder invitationen her.

Vi håber at se rigtig mange af jer, tage del i udviklingen af Bueskydning Danmarks strategi 2026-2029!