Har du lyst til at blive en teknisk god bueskytte? Så har Bueskydning Danmark et godt tilbud til dig!
Hvad er en teknikskole?
Teknikskolen består af tre dage med undervisning og træning i god teknik for dig i alderen 10-15 år. Mellem kursusdagene øves/trænes øvelserne derhjemme. Den første dag arbejder du med ”Kroppens position”. Den anden dag arbejder du med ”Set-up og optræk til ankring” og tredje dag arbejder du med “Slippet”. Du kommer både til at træne med tomme hænder, med elastik og naturligvis med buen. Din træner er meget velkommen til at kigge med på teknikskolen og stille spørgsmål til træningen.
Teknikskole 1 forløber sig over tre kursusdage, som er:
Dag 1: søndag 13. april 2025
Dag 2: søndag 27. april 2025
Dag 3: Søndag 11. maj 2025
Hvordan tilmelder jeg mig?
Du tilmelder dig på mail til info@bueskydningdanmark.dk.
Skriv i emnefeltet: Teknikskole tilmelding – KBL. Oplys dit navn, fødselsdag, klub og mailadresse. Nævn evt. om du vil på formiddagsholdet eller eftermiddagsholdet. Dette kan kun lade sig gøre, hvis der er ledige pladser. Hvis der intet nævnes forbeholder vi os retten til at placere dig.
Betalingen foregår ved at indbetale 1.125 kr. på Bueskydning Danmarks konto, med angivelsen ’Teknikskole 1 2025, konto nr.: 5510- 0726835640.
Sidste frist for tilmelding og indbetaling er mandag d. 7. april 2025.