Stævner

Aktivitetskalenderen indeholder danske stævner, kurser, samlinger og andre aktiviteter som er relateret til Bueskydning Danmark. Den indeholder også udenlandske stævner, som vurderes at have interesse for danske skytter.
Herudover afholder Bueskydning Danmark 2 korrespondance skydninger:

Ansøgning om stævne

For at et stævne kan optages på aktivitetskalenderen skal det anmeldes på nedenstående blanket. Dette skal ske senest 1. marts for udendørsstævner og senest 1. september for indendørsstævner. Hvis en klub vil ansøge om at afholde et stævne og ovennævnte tidsfrist er overskredet, skal klubben først henvende sig til det lokale dommerudvalgsmedlem for at høre, om der kan skaffes dommerbemandig. Hvis man får OK, skal dette bemærkes på stævneønske skemaet, ligesom den dommeransvarlige bedes sende mail om dispensationen hertil.

 

WA-godkendelse

Ønskes stævnet WA godkendt, skal følgende skema udfyldes, og sendes med stævneansøgningen. 

 

”Promotion” arrangementer

Bueskydning Danmark har fået stillet mange spørgsmål i forhold til sikkerhed på buebaner – og et af de gennemgående har været – “hvad vi skal gøre, hvis vi skal afholde et promotion arrangement? Det er ikke et stævne, der afholdes på den normale buebane, og det er ikke noget stævne, hvor vi naturligt får dommere ud, det er blot noget vi midlertidigt stiller op.

Fra forbundets side må det understreges, at reglerne aldrig må tilsidesættes! Men ved at underskrive og indsende nedenstående Tro og Love erklæring, hvori klubben bekræfter, at de selv indestår for, at alle Bueskydning Danmarks sikkerhedsforskrifter overholdes, behøver en dommer ikke komme ud og godkende banen.

 

Medalje rekvisition, mesterskaber

Blanketten indsendes i god tid, senest 14 arbejdsdage før afholdelse af stævne. Der efterleveres ikke medaljer der udløses på grund af eftertilmeldinger.

 

Internationale og danske rekorder

NB! – Internationale rekorder skal vedlægges skydeseddel, der er påtegnet af dommer! Husk også at medsende resultatliste.

 

Stævneprogram

Bueskydning Danmark anvender programmet Ianseo til at styre stævneafviklingen. Find mere information om Ianseo her.

 

Stævnemateriel

Bestyrelsen har besluttet at stille forbundets stævnemateriel, scoreboards og håndholdte terminaler til rådighed for klubberne, når der er tale om stævner, hvor der deltager mere end 50 skytter. Dette gør, at det er gratis for klubberne at rekvirere diverse stævnemateriel hos Baldurs Archery, der opbevarer forbundets materiel. Bueskydning Danmark betaler fragt og vedligeholdelsesomkostninger til Baldurs Archery.

Baldurs Archery har en aftale med PostNord vedr. transport af Timersystemet mm. Man skal kontakte Baldurs Archery, Hovedgaden 17A, 4140 Borup på mail: Martin@baldurs-archery.dk

Husk at bestille stævne materialet i god tid – og benyt dette skema

Stævnemateriel pakken ligger i 4 kasser, samt et netværks bur.

Timer systemet udgør kasserne 2, 3 og 4. De store displays er pakker i kasse nr. 1, denne kasse medsendes kun til DM stævner. Læs mere om indhold i kasserne her.

 

Opdaterede regler for afholdelse af NUM

Download guide lines WA Engelsk her.

Vi håber, dette tilbud vil komme kommende stævnearrangører til gode.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stævner eller skal indsende fx rekvisitioner? Så kontakt vores administrativ medarbejder, Emma Buus Nielsen.

Emma Buus Nielsen
+45 5027 4237
Skriv til Emma her

Spørgsmål?