Nedbryde barriere med bueskolen
”Vi er mere tilbøjelige til at udføre handlinger, som vi har en konkret plan for at udføre. Vi har større sandsynlighed for at udføre en handlig, hvis den har en deadline.” Disse to udsagn fortæller noget omkring vores adfærd, som taler direkte ind i Bueskolen. Ved at have en konkret plan for Bueskolen der fortæller hvad de skal lærer, hvornår det starter osv. øger i muligheden for deltagelse, ved at nedbryde nogle barrierer. Der er mange barriere forbundet med at skulle starte på noget nyt også en ny sportsgren. Det er derfor vigtigt som forening at nedbryde så mange barriere som muligt. Tag ikke for givet, at jeres tilbud i sig selv er interessant for målgruppen. Det er vigtigt at jeres tilbud passer ind i målgruppens dagligdag. Bueskolen skal gøre det let og overskueligt at starte til bueskydning. Det er med til at reducér valgmulighederne, så det er enkelt at forholde sig til.
Der skal også tages højde for alle de praktiske barrierer og hvordan de mindskes mest muligt. F.eks. Hvordan kommer jeg ud på banen, hvad skal jeg have med, hvad har man på når man går til bueskydning osv. Jo flere barrierer der kan nedbrydes i planlægning desto større chance for succes.
Bueskolen er ikke gratis at deltage i for nye medlemmer. Ved at sætte en pris på øger i opfattelsen af kvaliteten på jeres tilbud. Det giver samtidig deltagerne et større incitament til at deltage og få noget ud af deres investering. Det giver ligeledes klubben mulighed for at dække sine omkostninger i forbindelse med Bueskolen. Det vil være oplagt at inkludere en startpakke med fx fingerlap, armbeskytter og pile. Der er prestige i at have sit eget udstyr og det øger sandsynligheden for at forsætte efter Bueskolen.