Har jeres forening husket at tilmelde sig Buernes Dag 2025? Hvis ikke kan I stadig nå det ved at trykke på linket her eller ved at sende en mail til Bueskydning Danmarks udviklingskonsulent.

Buernes Dag er et landsdækkende gratis åbent hus arrangement, hvor alle kan komme ned og prøve bueskydning i den lokale bueklub. Arrangementet afholdes søndag d. 7. september kl. 12-15. Det bliver med garanti en hyggelig og social dag, hvor alle kan være med uanset alder, niveau eller kendskab til sporten. Deadline for tilmelding er torsdag d. 5. juni, da materialet skal bestilles i god tid.