Vil du gerne deltage i Bueskydning Danmarks Vinterskydning 2025/2026? Så kan du stadig nå det!


Hvad er Vinterskydning?
Vinterskydning er en som korrespondanceskydning over 8 indendørs runder i henhold til BD’s lovkompleks § 2.3. Turneringen afholdes på 18/12/8 m med 40 cm ansigter. Alle godkendte ansigter må bruges. Der skydes 2×30 pile med 6 prøve pile på første runde. Af de 8 runder er de 6 bedste tællende til det samlede resultat.

Vinterskydning er en mulighed for at skabe et hyggeligt konkurrenceelement hjemme i klubben. Eller sammen med en eller flere lokale foreninger. Vinterskydningen er et godt alternativ til at få skabt noget konkurrenceskydning på tværs af landet.

Læs invitationen til Vinterskydning 2025/2026 her.


Tilmelding
Den enkelte forening benytter blot den allerede tildelte adgangskode, som anvendes til at oprette deltagere samt indberetning af resultater på https://www.vinterskydning.dk/. Har man ikke en tildelt adgangskode, så kontakt BD på vs@vinterskydning.dk Den enkelte klub redigerer sin deltagerliste under menupunktet ”Deltagerliste” på https://www.vinterskydning.dk/
Deltagere skal oprettes senest inden udløb af runde 2. Herefter er adgang til oprettelse/fjernelse af deltagere automatisk spærret. Deltagere som findes på den enkelte forenings deltagerliste efter udløb af runde 2, betragtes som endeligt tilmeldt.

For at kunne deltage fra runde 1 skal tilmelding og skydning ske senest den 27. oktober 2025. Til- og framelding er mulig til og med 2. runde (10. november 2025). Derefter er turneringen lukket, og der udsendes opkrævninger til foreningerne.

Priser: 60 kr. pr. tilmelding
Betaling: Der bliver udsendt faktura til klubben efter 2. runde.


Vi håber, at I har lyst til at deltage i Vinterskydning 2025-2026!