Bueskydning Danmark ser igen i 2025 frem til KÆMPE bueskydning-fest, når vi sammen med Aalborg Bueskyttelaug og DIF afvikler Hold DM 2025 som en del af DM-ugen. Holdene er tilmeldt og vi mangler bare at finde ud af hvilke hold, som skal skyde på TV-banen på Honnørkajen i centrum af Aalborg, hvor de afgørende medaljematcher afvikles. Forhåbentligt igen i år en massiv dækning fra årets finalearrangement med både DR TV, DR Radio- og lyd!
Men før vi drømmer os til medaljekampene på Honnørkajen i Aalborg, skal de tilmeldte hold først skyde en kvalifikationsscore, som bruges til seedning af holdene i hver kategori. Dog er der kun plads til 8 hold i hver kategori, hvilket vil sige, at i Compound skal 12 hold kæmpe om de 8 pladser. De 8 pladser bliver tildelt efter bedst kvalifikationsscore.
OBS: Kvalifikationsperioden er 1. april – 1. juni 2025. Kvalifikation kan ske ved Bueskydning Danmark rekordgodkendte danske stævner i denne periode. Holdets score/seedning dannes ud fra skyttens bedste individuelle score fra kval-perioden. Scorerne sendes til info@bueskydningdanmark.dk
Nedenfor kan du se de tilmeldte hold



