Invitation – Deltag ved Hold DM 2024!

Invitation – Deltag ved Hold DM 2024!



Kategori: Generelt

Bueskydning Danmark afvikler hold DM i skiveskydning ved DM-ugen den 22. juni 2024. Stævnet afvikles i samarbejde med Herning Bueskyttelaug og Danmarks Idrætsforbund, og her kan du læse mere om hvordan klubbens hold kan stille op

Bueskydning Danmark inviterer igen i 2024 til KÆMPE bueskydning-fest, når vi sammen med Herning Bueskyttelaug og Danmarks Idrætsforbund afvikler Hold DM 2024 som en del af DM-Ugen. Vi forventer igen i år massiv dækning fra årets finale arrangement, hvor både DR TV, DR Radio- og lyd, samt flere lokale medier har meldt sin interesse for bueskydning. I 2023 oplevede vi stor interesse for Bueskydning, både før, under og efter, og det ligner en gentagelse i 2024.

Med mere end 500 tilskuere til de afgørende finalekampe på TV-banen, får skytterne her muligheden for en enestående oplevelse på Dansk grund. En oplevelse som kun verdens bedste bueskytter oplever ved de helt store internationale event.

Vi afvikler årets Hold DM på 2 venues i Herning:

  • Herning atletikbane i Herning midtby danner ramme for den indledende skydning lørdag morgen/formiddag. Alle buetyper afvikler skydning og placeringskampe her
  • TV bane i Herning centrum etableres og her afvikles de afgørende finale- og medaljematcher for alle buetyper.

Det endelige program for Hold DM finaleventet lægges efter den 31. marts, når vi kender antallet af hold. Der er plads til 8 hold i hver kategori. Er der mere end 8 hold tilmeldt i en kategori, vil pladserne blive tildelt efter bedst kvalifikationsscore.

Vigtige datoer

  • 31. marts 2024: Deadline for klubber at melde ind til info@bueskydningdanmark.dk med tilsagn om hvilke hold de ønsker at kvalificere til finalestævnet. Skytternes navne skal ikke angives ved tilmelding.
  • marts – 1.juni 2024: Kvalifikation kan ske ved Bueskydning Danmark rekordgodkendte danske stævner i denne periode. Holdets score/seedning dannes ud fra skyttens bedste individuelle score fra kval-perioden.
  • juni 2024: De 8 bedste kvalificerede hold i hver kategori (efter 1. juni 2024) bliver inviteret til Herning for at skyde DM finalestævnet den 22. juni 2024.

Du finder invitationen til Hold DM her, hvor du også får mere info om eventet