Der er faktisk en del penge at søge om i øjeblikket, hvis man som forening gerne vil have tilskud til aktiviteter, projekter og indsatser. Tag et kig på nedenstående oversigt over aktuelle støttemuligheder, og se, om der ikke er noget af det, der kunne være relevant for din forening.
Støtte til frivillighedsindsatser, støtte til unge-aktiviteter, støtte til projekter inden for klima og bæredygtighed og støtte til helt ’almindelige’ idræts- og foreningsaktiviteter. Mulighederne er mange, og man kan hurtigt miste overblikket over, hvad der kan søges om støtte til.
Husk, at Bueskydning Danmark også har en side her på hjemmesiden, hvor du kan læse/finde forskellige puljer, fonde og legater. Du finder siden her.
___________________________________________________________
DIF og DGIs foreningspulje
Puljen har som mål at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne og skabe rum til udvikling. To gange årligt kan der søges om op til 25.000 kr. i støtte, og tre gange om året kan der søges om mellem 25.000 og 300.000 kr. i støtte.
Ansøgningsfrist: Der er åbent for ansøgninger under 25.000 kr. fra den 1. februar og igen fra den 1. september. Ansøgninger fra 25.001 til 300.000 kr. behandles tre gange i løbet af 2025, og fristerne i denne beløbskategori er den 31. marts, 31. juli og 31. oktober.
Læs mere: Økonomisk støtte til idrætsforeninger fra foreningspuljen | DIF
———-
Renoveringspuljen – Nordea-fonden
Med Renoveringspuljen støtter Nordea-fonden derfor projekter, som gennem renovering, energioptimering, reparation, istandsættelse og opgradering af faciliteter skaber positive forandringer i landets lokale mødesteder.
Ansøgningsfrist: 31. marts 2025
Læs mere: Nordeafondens renoveringspulje
———-
Spar Nord – frivillighedspuljen
Spar Nord Fonden støtter initiativer, der bidrager til, at flere bliver frivillige i foreningslivet, og at eksisterende frivillige har lyst til at fortsætte. Fonden har afsat to puljer på 10 mio. kr. – én til lokale foreninger og én til nationale organisationer.
Ansøgningsfrist: Begge puljer er åbne for ansøgninger fra den 10. marts til den 10. april.
Læs mere: Få del i frivillighedspuljen
———-
Vores sted – Realdania
Realdania uddeler 150 mødesteder (altså fysiske mødesteder i form af mindre huse/hytter) til foreninger og fællesskaber, der ønsker at styrke fællesskabet mellem naboer, fællesskaber mellem unge eller fællesskaber om at dyrke en særlig interesse.
Ansøgningsfrist: 1. maj 2025
Læs mere: Vores Sted
———-
Ung puls – Nordea-fonden
Foreninger og organisationer kan søge om op til 1 mio. kr. i støtte til at fremme stærke ungefællesskaber i idrætslivet.
Ansøgningsfrist: 3. juni 2025
Læs mere: Ung Puls – Nordea-fonden
———-
Tuborgfondets drømmepulje
Støtter initiativer relateret til unges engagement i klima og bæredygtighed, og kan derfor være relevant for foreninger, der har unge medlemmer, som gerne vil arbejde med eller udforske dette emne.
Ansøgningsfrist: Kan søges hele året og en gennemsnitsbevilling er på ca. 30.000 kr.
Læs mere: Drømmepuljen
———-
Søgemuligheder Vest for Storebælt
Sparekassen Danmark
Samling af fonde, der støtter kultur, idræt, foreningsliv, byfornyelsesprojekter og andre lokale formål.
Læs mere: Fonde til velgørende formål | Sparekassen Danmark
Idrætssamvirket Aarhus
Læs mere: Idrætssamvirkets puljer
Andre relevante links
Hvis I vil finde endnu flere links og søgemuligheder, så kig på frivillighed.dk eller på legatbogen.dk.