Det er let at lære de indledende trin i bueskydning, som at få fat i en bue og pil og forstå den grundlæggende mekanik, er ligetil. Det er svært at mestre at opnå ensartet præcision og udvikle en solid teknik tager tid og gentagelse.

Bueskydning kræver tålmodighed og en vilje til at øve sig regelmæssigt. Forvent ikke at blive ekspert med det samme. Tålmodighed er nøglen!

Bueskydningsforeninger under Bueskydning Danmark står klar til at lære, rådgive og vejlede dig til en god start i bueskydning!

Bueskydning er for alle alder! Dog har de fleste bueforeninger en minimumsalder omkring de 10 år. Minimumsalderen er grundet sikkerhed og even til at trække buen. Det er op til foreningerne selv i forhold til at have en minimumsalder samt hvad den er. Derfor bør du høre din lokale forening, om de har en minimumsalder for at gå til bueskydning.

I princippet er der 3 hoved discipliner i bueskydning: Skiveskydning, feltskydning og 3D.

Skiveskydning
Skiveskydning foregår ved at man skyder mod ”ansigter” – papirskiver, der er inddelt i 10 cirkelrunde pointzoner i 5 forskellige farver og som monteres på skydeskiver. Størrelsen af disse ansigter varierer med afstandene, der skydes på. Indendørs skydes der på 18 m afstand for voksne og da anvendes et ansigt, der er 40 cm i diameter. Udendørs skydes der på afstande mellem 30 m og op til 90 m, for voksne. På de længste afstande er ansigtet 122 cm i diameter.

Feltskydning
Feltskydning foregår ude i terrænnet – ofte i skovområder. Her skydes også på ”ansigter”, der er påsat skydeskiver. Disse ansigter er anderledes i farve og point inddeling end de tilsvarende skiveskydnings ansigter. Der kan skydes både på ukendte og kendte afstande.

3D
3D foregår ligesom med feltskydning ude i terrænnet, men her skyder man på 3-dimensionelle modeller af forskellige dyr. Det simulerer i nogen grad forholdene som man an komme ud for under buejagt – men er en ret udbredt skydeform, der dyrkes af alle slags bueskytter, piger og drenge i alle aldre. Det er ganske sjovt og hyggeligt at gå rundt i terrænnet med sin patrulje og skyde til de forskellige dyrefigurer – på ukendte afstande.

De fire primære buetyper er; Recurvebue, Barbue, Compoundbue og Langbue.

Recurvebue
Recurvebuen er den olympiske buetype. Recurvebuen kaldes sådan på grund af udformningen af buebenenes ender, som er bøjet fremad i skudretningen. Dette har dels til formål at give buen et bedre kast (højere pilehastighed) og dels at buen føles en smule blødere at trække ved fuldt træk. Der opnåes dog ikke decideret ”let-off” (mindre trækvægt ved fuldt træk), som det er tilfældet med compoundbuen.

Recurvebuen laves både i lamineret træ og glasfiber, mens midtersektionen er lavet af f.eks. aluminium, magnesium eller fiberkomposit amt er buebenene lamineret af forskellige kombinationer af træ, glasfiber, keramik, syntetisk foam, kulfiber osv.

Recurvebuen er udstyret med sigte, stabilisator(er), pilehylde og plunger (en enhed, der fjedrer mod siden af pilen). Disse enkelte dele kan fås i alle varianter af simple og avancerede udgaver. Stabilisatoren(e) tjener primært to formål: For det første at hjælpe til, at holde buen stabilt og roligt mens man sigter. For det andet opsuger stabilisatoren en del af buens rystelser og rekyl – hvorved den arm og hånd der holder buen, ikke påvirkes så meget af disse rystelser og dermed er mere rolig i skudøjeblikket.

Pilehastighederne med recurvebue ligger normalt på mellem 40-70 m/s afhængig af trækvægt, pilevægt osv.

Barbue
En barbue ligner en recurvebue. Dog er det ikke tilladt at skyde med en barbue med sigte og stabilisatorer, mens pilehylde og plunger er tilladt. Man ”sigter” således på samme måde som med langbue, enten med pilespidsen eller instinktivt. I nogle tilfælde foretrækker nogen at skyde ”off the shelf” – dvs. uden pilehylde, hvor pilen blot ligger i bunden af udskæringen til sigtevindue.

Compounbue
Compoundbuen er den teknisk set mest avancerede buetype. Buetypen er karakteriseret ved at være en ret kort bue og ved at være forsynet med streng, kabler og hjul (cams) som kablerne kører omkring. Formålet med systemet er, at buen bliver lettere at holde ved fuldt træk, idét man da kun holder 50-20% af buens maximale trækvægt. Desuden bevirker systemet at buen skyder pilene med relativt høje hastigheder. Det at buen bliver lettere at holde ved fuldt træk benævnes ”let-off”. Ved en bue med 80% let-off, holder man således kun 20% af buens maksimale trækvægt.

Udover at buen i sig selv er ganske teknisk avanceret, tillades der stort set alle former for avanceret tilbehør til buen – sålænge det ikke er elektronisk. Der anvendes ofte pilehylder, der ”falder ned” i skudøjeblikket, det er tilladt at bruge sigte med forstørrende linse, mekanisk release, stabilisatorer, 2-punkts sigte mm. Det mekaniske release betyder at man ikke holder på buestrengen med fingrene og at man har en form for mekanisk aftrækkersystem. Alt dette er også med til at opnå den høje præcision. Pga. fordelen med let-off skydes der ofte med buer med højere trækvægt end med f.eks. recurvebuer. Compoundbuen er også den mest anvendte bue til jagt pga. dens effektivitet og da dens lille størrelse gør det lettere at færdes med den i vanskeligt terræn.

Buens midtersektion er oftest lavet i aluminium og buebenene af massivt glasfiberkomposit.

Pilehastigheden for denne buetype ligger oftest på mellem 85 – 113 m/s eller 406 km/t. Det er meget vigtigt at have respekt for hvor kraftig en compoundbue (eller hvilken som helst bue) egentligt er!

Langbue
Langbuen er den simpleste buetype af alle. På engelsk kaldes den sommetider for ”stickbow” eller ”stick and string”. Nutidens langbuer er dog lidt mere avanceret. Der findes i princippet to forskellige typer langbuer, såkaldt ELB og AFB. ELB står for English Longbow (engelsk langbue) og AFB står for American Flatbow (amerikansk fladbue). Engelsk langbue er mere rund i tværsnittet og er ofte lavet af ét stykke træ. Desuden er der ikke skåret nogen pilehylde, så pilen ligger på hånden. Amerikansk fladbue er lamineret af flere lag forskelligt træ og glasfiber og der er som oftest skåret en pilehylde som pilen ligger på. Både AFB og ELB hører under langbueklassen, men som kuriosium kan nævnes, at i England anerkendes AFB ikke som værende en langbue. Stiller man op til stævner i langbueklassen, skal man anvende træpile og pilene skal være forsynet med naturfjer som faner.

Langbue skydes uden nogen form for sigtemidler, men der er i princippet to måde man kan ”sigte” på: Enten sigter man med pilespidsen eller man skyder instinktivt. At skyde instinktivt betyder at man fokuserer på det man skal ramme, i princippet på samme måde som når man kaster til måls med f.eks. sten.

Pilehastighederne med langbue ligger normalt på mellem 40-60 m/s afhængig af trækvægt, buens design, pilevægt osv.

Du skal ikke købe dig fattig i udstyr, før du dukker op til din første træning. Bueforeningerne har buer og pile samt andet relevant udstyr, som du kan låne. Fra ca. april til oktober skyder foreningerne udendørs, hvor fra oktober til april skyder indendørs. Derfor skal du også klæde dig på efter vejret udendørs.
Det vil være en god íde at kontakte din lokale forening før du kommer til en prøve træning. 

Du kan starte til bueskydning hele året! Bueskydning har både en inde sæson og en ude sæson. Indesæsonen være ca. fra oktober til med marts, mens udesæsonen er fra april til og med september.