Først og fremmest vil Bueskydning Danmark gerne takke jer for at møde op og deltage i Bueskydning Danmarks Forbundsmøde 2026. Referatet er nu udarbejdet og underskrevet. Du finder referatet her.

Der skal desuden lyde et stort tillykke til dem, som modtog en pris eller en hædersbevisning.

Hædersbevisninger:

– Bronzenål til Kent Damkjer fra Broby Bueskytte Klub

– Bronzenål til Kenneth Andersen fra Varde Bueskyttelaug

Begge modtog bronzenålen, da de har været frivillige i deres forening igennem mange år og har bidraget til udviklingen af bueskydning i deres foreninger.

Priser:

– Ungdomspokalen til Rasmus Christensen fra Køge Bueskyttelaug

– Jubilæumspokalen til Sofie Marcussen fra TIK og Mathias Fullerton fra Lyngby Bueskyttelaug

Rasmus Christensen modtog prisen for et godt første år på seniorlandsholdet, hvor Recurve herrerne blandt andet blev nummer 9 til VM 2025. Yderligere vandt Rasmus U21 Herre Recurve ved Nimes.

Sofie Marcussen og Mathias Fullerton modtog prisen for deres guldmedalje i Compound Mix ved The World Games. Yderligere har Sofie leveret en god første sæson på danske senior landshold, hvor hun inden The World Games vandt Grand Prix 2 i Holland. Sofie har også nomineret til Årets Fund 2025. Mathias har også leveret en god sæson, hvor det er blevet til mange medaljer, blandt andet guld ved EM i Felt, sølvmedalje til VM, guld med World Cups både individuelt og i hold og sølv ved World Cup Finalen.