To bueskytter er sammen med 49 andre danske atleter fra 8 andre sportsgrene på vej mod Kina til ”OL for mindre sportsgrene” – The World Games. The World Games afvikles fra den 7. til den 17. august 2025, hvor 5.000 deltagere fra mere end 100 lande skal konkurrere i 34 sportsgrene.

I bueskydning er Danmark repræsenteret med Sofie Louise Dam Marcussen og Mathias Fullerton. De to skal skyde compound individuelt samt compound Hold Mixed. De er selvfølgelig i selskab med Bueskydning Danmarks Seniorskivelandstræner, Niels Dall.

Fra den 7. august til den 9. august 2025 skal Sofie og Mathias skyde individuel konkurrence mens Hold Mixed skydes den 8. august 2025.

DIF’s formand, Hans Natorp, og DIF’s direktør, Morten Mølholm, tager også til Kina for at overvære The World Games og på tæt hold følge de danske atleter. Og mon ikke de også skal følge de danske bueskytter!

Læs meget mere om The World Games på den officielle hjemmeside, hvor der også er en oversigt over, hvornår de forskellige discipliner finder sted: https://www.theworldgames.org/