I sidste uge deltog otte danske skytter i World Cup 1 i Mexico. Det blev til en finaleplads i Compoud Mix bestående af Tanja Gellenthien og Mathias Fullerton samt Herre Compound med Mathias Fullerton.

I compound Mix skulle Tanja og Mathias møde det hollandske mixhold bestående af Sanne De Laat og Mike Schloesser. Der var derfor lagt op til en spændende finale!

Og spændende det blev finalen. Danmark var bagud med ét point indtil 4. og sidste runde, hvor Sanne skød en 8’er, hvilket bragte Danmark foran med ét point med to skød tilbage. Danskerne levede op til deres favoritværdighed, da de holdte nerverne i ro og vandt finalen 157-156. Hermed tog Danmark årets første medalje i compound mix ved et udendørs internationalt stævne og viste, at de er blandt de bedste i verden.

En tilfreds landstræner, Niels Dall, udtalte efter finalen; ”Tanja og Mathias har gennem hele konkurrencen vist deres tårnhøje niveau. Vi har satset stort på at være klar til denne mix-konkurrence og de to løste opgaven til perfektion. Det var den perfekte start på sæsonen og vi ser frem til de næste opgaver.”

Det amerikanske mixhold, hvor danske Stephan Hansen var på holdet, tog bronzemedaljen efter en sejr på 155-154 over Indien. World Cup 1 i Mexico var det første internationale stævne, hvor Stephan skød for USA efter skiftet fra det danske til det amerikanske landshold.

Efter guldmedaljen i Compound Mix skulle Mathias igen i aktion – denne gang i den individuelle konkurrence. Inden finale skulle Mathias lige skyde en semifinale, som han vandt sikkert. Hermed stod Mathias igen i en finale. Mathias leverede en god skydning, hvor han fik godt styr på den drilske vind i finalen mod Nico Wiener, som Mathias vandt 145-146.

To finaler og to gange guld til Danmark!


Den danske trup bestod af:

  • Tanja Gellenthien, Compound
  • Sofie Louise Dam Marcussen, Compound
  • Erika Damsbo, Compound
  • Mathias Fullerton, Compound
  • Martin Damsbo, Compound
  • Nicklas Bredal Bryld, Compound
  • Kirstine Danstrup Andersen, Recurve
  • Anders Vind Dalsgaard, Recurve
  • Niels Dall, Landstræner